{"id":52545,"date":"2017-06-21T10:34:27","date_gmt":"2017-06-21T08:34:27","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=52545"},"modified":"2017-06-21T11:29:25","modified_gmt":"2017-06-21T09:29:25","slug":"kunsten-at-stoppe-mens-legen-er-god","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/kunsten-at-stoppe-mens-legen-er-god\/","title":{"rendered":"Det sv\u00e6re comeback"},"content":{"rendered":"

Los Angeles’ Dream Syndicate var et af de mere sp\u00e6ndende guitardrevne bands fra USA i den b\u00f8lge efter punken, der ogs\u00e5 gav os s\u00e5 forskellige navne som R.E.M., The Replacements, Three O’Clock, The Bangles, The Minutemen, Husker Du, Game Theory, Rain Parade, Long Ryders, Let’s Active og Thin White Rope. Deres primitivt producerede debutalbum The Days of Wine and Roses<\/em> (1982) var en r\u00e5, kantet, semi-psykedelisk aff\u00e6re, der skyldte liges\u00e5 meget til klassisk West Coast-improvisation som til de mere logiske helte fra The Velvet Underground. Men det var f\u00f8rst p\u00e5 n\u00e6ste album, den Sandy Pearlman-producerede The Mecidine Show<\/em> (1984), at Dream Syndicate for alvor fandt helt egen lyd og en ofte ildevarslende historiefort\u00e6llende sangskrivning, der i sin tid blev beskrevet som fort\u00e6llinger fra det skygge-USA, Springsteen ikke l\u00e6ngere s\u00e5, av. Albummet floppede (ufortjent) kommercielt, men frontmand\/sangskriver Steve Wynn skulle over de n\u00e6ste fire \u00e5r tage bandet videre af samme spor, hvilket resulterede i to albums, samt flere europ\u00e6iske turn\u00e9er, der afkastede mindev\u00e6rdigt heftige shows af sig, p\u00e5 Roskilde Festival og specielt Montmartre i K\u00f8benhavn. Herefter gik bandet hver til sit og Steve Wynn solo. I 2012 blev Dream Syndicate tourgendannet, og nu meldes et kommende nyt album, alts\u00e5 bandets f\u00f8rste siden begsorte Ghost Stories<\/em> (1988). I g\u00e5r blev f\u00f8rste smagspr\u00f8ve udsendt, det over 11-minutter lange titelnummer ‘How Did I Find Myself Here’. Og et sted, langt inde i dets yderst fritflydende struktur, gemmer sig noget, der faktisk lyder som en h\u00e6derlig sang. Men efter 29 \u00e5rs stilhed synes det desv\u00e6rre bare too little, too late. Her alligevel – for det der var engang – en enkelt afspilning… <\/p>\n