{"id":52738,"date":"2017-07-01T15:08:33","date_gmt":"2017-07-01T13:08:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=52738"},"modified":"2017-07-01T16:51:05","modified_gmt":"2017-07-01T14:51:05","slug":"dig-og-mig-debbie-dig-og-mig","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/dig-og-mig-debbie-dig-og-mig\/","title":{"rendered":"Dig og mig, Debbie, dig og mig"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Det var for mit vedkommende lyden af Blondie, den m\u00e5de deres neonbl\u00e5 New York City-sange stak s\u00e5 dybt i hjertet p\u00e5, der kickstartede teenage kicks, en helt ny m\u00e5lrettet selvbevidsthed og l\u00e6ngslen efter…et liv. Blondie’s ledestjerne Debbie Harry, der lignede en sofistikeret million (helt uopn\u00e5eligt mange penge dengang) og l\u00f8d af en anden, st\u00f8rre og bedre verden et sted derude, fylder 72 \u00e5r i dag. Hvert \u00e5r, n\u00e5r det bliver d. 1. juli, bliver jeg lamsl\u00e5et over de mange \u00e5r i hendes voksne alder, for det f\u00f8ltes jo som lige i g\u00e5r, hun lyste universet op gennem Blondie’s vidunderlige popsange. Rationelt set skyldes det chok hendes sene ankomst til rampelyset. Da Blondie ramte det helt store\u00a0gennembrud p\u00e5 Parallel Lines<\/em> (1978) var Debbie Harry allerede 33. Ikke at jeg overhovedet var bevidst om det dengang, hvor de +30-\u00e5rige jeg observerede i Viborg og p\u00e5 TV for det meste var gamle<\/em> mennesker, hvis ungdom og vig\u00f8r forl\u00e6ngst l\u00e5 i bakspejlet, ak. P\u00e5 den erfaringsbaggrund var hun indbegrebet af ung, som jeg lige selv var ved at blive det. Derfor s\u00e5 uvirkeligt at Debbie Harry, 70’er-gudinde af fremtid og ubesv\u00e6ret sk\u00f8nhed, nu talm\u00e6ssigt er ved at n\u00e5 op i Leonard Cohen-alderen. For et par m\u00e5neder siden udsendte Debbie Harry, Chris Stein og Clem Burke Pollinator<\/em>, et mere end h\u00e6derligt Blondie-album, hvor Debbie Harry str\u00e5ler klart igennem en noget k\u00f8nsl\u00f8s produktion p\u00e5 det bedste kuld popsange, Lower East Side-bandet har v\u00e6ret i besiddelse af siden Autoamerican<\/em> (1981). Debbie Harry’s\u00a0specielle stemmeklang er intakt og b\u00e6rer\u00a0stadig den bitters\u00f8de smeltende magi, der\u00a0gjorde Blondie’s musik s\u00e5 tidsmoderne\u00a0og unik i f\u00f8rste omb\u00e6ring. Her nedenunder gendr\u00f8mt p\u00e5 ‘Slow Motion’ fra Eat to the Beat<\/em> (1979), en sang jeg om natten stadig kan ligge s\u00f8vnl\u00f8s over aldrig udkom p\u00e5 single og blev et tidsdefinerende verdenshit. Det gjorde ‘Dreaming’ og ‘Atomic’ fra samme album til geng\u00e6ld s\u00e5 istedet for.\u00a0\u00a0Stort tillykke til Deborah Harry herfra – hvis i New York City i dag, skulle\u00a0vi g\u00e5 langsomt forbi betagende London Terrace, hendes bop\u00e6l, p\u00e5 West 23’rd Street i Chelsea og sende en masse taknemmelighed ind.<\/p>\n