USA fylder 200 \u00e5r og Storbritannien\u00a0ligger gispende under en hedeb\u00f8lge. Min familie og jeg er i Skotland p\u00e5 ferie, i et lejet bondehus uden for Selkirk, en god times k\u00f8rsel syd for Edinburgh. Det er for varmt til at foretage sig det store, s\u00e5 jeg bruger en del af dagen foran fjernsynet i den k\u00f8lige stenbygning. USA’s Bicentennial markeres p\u00e5 BBC med grundige, langsomme udsendelser om amerikansk sport og kultur – jeg ser undrende amerikansk fodbold for f\u00f8rste gang. Men det er forkert at v\u00e6re oppe i Skotland, finder jeg senere ud af. For syd for gr\u00e6nsen sker der historiske ting denne dag. I London er dugfriske, albumdebuterende The Ramones fl\u00f8jet ind fra New York City og giver deres f\u00f8rste europ\u00e6iske live-eksplosion i The Roundhouse, et show hvor n\u00e6sten samtlige af de folk der siden skal danne bands og blive toneangivende p\u00e5 London’s punkscene er tilstede. N\u00e5r der skrives ‘n\u00e6sten’ er det fordi de i London allerede larmende Sex Pistols har en koncert uden for byen samme aften. Oppe i Sheffield – ca. midtvejs mellem London og hvor jeg er gemt h\u00e5bl\u00f8st v\u00e6k i skotske bakker – er Malcolm McLaren’s band booket til et job p\u00e5 en pub ved navn The Black Swan. Hvad siden g\u00f8r den begivenhed specielt mindev\u00e6rdig er Pistols’ fra London medbragte supportband, som i Sheffield har deres allerf\u00f8rste koncert. De hedder The Clash. <\/p>\n