{"id":52939,"date":"2017-08-08T11:47:57","date_gmt":"2017-08-08T09:47:57","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=52939"},"modified":"2017-08-08T11:48:02","modified_gmt":"2017-08-08T09:48:02","slug":"den-aften-jeg-saa-sparks","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/den-aften-jeg-saa-sparks\/","title":{"rendered":"Den aften jeg s\u00e5 Sparks"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Ikke uden en vis frygt at g\u00e5 i Vega mandag aften for for f\u00f8rste gang nogensinde at st\u00e5 ansigt til ansigt med barndomsheltene fra Sparks. Dengang spillede de kun to gange i Danmark – det var i Tivolis Koncertsal, K\u00f8benhavn i efter\u00e5ret ’74 og ditto ’75 – og det var slet ikke noget en ikke engang teenager fra Jylland kunne komme i n\u00e6rheden af. F\u00f8rst i 2017 er Sparks s\u00e5 i DK igen, endda med en verdenspremiere p\u00e5 den tour, der f\u00f8rst for alvor ruller afsted, n\u00e5r duoens 23. album Hippopotamus<\/em> udsendes til september.<\/p>\n

Der er noget sundt over et band, der insisterer p\u00e5 nyt materiale p\u00e5 setlisten, og ikke henfalder til den sikre tur ned af memory lane, der i l\u00e6ngden kun kan blive en taberfest. Sparks skulle vise sig at have mange nye numre p\u00e5 setlisten denne aften, selvom det hurtigt stod klart p\u00e5 Vega’s reaktion, at salen hovedsageligt var der pga. de tre gyldne Sparks-albums Kimono My House<\/em> (1974), Propaganda<\/em> (1974) og Indiscreet<\/em> (1975).<\/p>\n

Sanger Russell Mael er nu 68 og bror Ron p\u00e5 keyboard, ham der skriver alle bandets sange, bliver 72 p\u00e5 l\u00f8rdag, s\u00e5 en vis frygt indfandt sig pre-show om skarpheden stadig er intakt. Det var<\/em> den s\u00e5 heldigvis hos de to hovedpersoner. Russell’s vilde melodib\u00e6rende stemme kunne stadig de mange voldsomme spring fra full voice til falset uden m\u00e6rkbart besv\u00e6r og bror Ron’s levering ved keyboardet var bortset fra en kort m\u00e6rkv\u00e6rdig dans – de m\u00e5ske uhyggeligste godt 20 sekunder endnu i 2017 – ulastelig og stenansigtsk\u00e5ret, helt som rollen foreskriver det. Dog desv\u00e6rre minus Hitler-oversk\u00e6g.<\/p>\n

Kritikken skal derimod falde over det medbragte band, der sj\u00e6ldent form\u00e5ede at spille sig op over et fermt men anonymt musikskoleniveau. Entusiasmen var der, men evner og indstilling rakte ikke til at spille de mange vanskelige sange med nok personlighed og dynamik. Mest hired hand-akavet blev det i de mere elektronisk anlagte numre, hvor specielt de to guitarister og trommeslageren med sine 42 toms k\u00f8rte decideret i gr\u00f8ften. Sangene fra glam-alderen var heldigvis langt mere funktionelt vellykkede, selvom hverken afd\u00f8de Adrian Fischer (guitar-es) eller Dinky Diamond (tromme-es) fra den originale bes\u00e6tning dengang har m\u00e5ttet vende sig i graven af frygt for at blive overg\u00e5et og glemt.<\/p>\n

Sidste ekstranummer, singlehittet ‘Amateur Hour’ fra 1973, fik taget i Vega til at lette, i en grad s\u00e5 Mael-br\u00f8drende r\u00f8rende synes taget p\u00e5 sengen af benovelse. Et ekstra-ekstranummer blev aftalt i en fart p\u00e5 scenen og Sparks landende desv\u00e6rre s\u00e5 begejstringen med den anderledes ikke-bjergtagende ‘Nicotina’. Havde jeg vidst i 1974 p\u00e5 drengev\u00e6relset i midtjyske Dollerup Bakker, at en aften i sci-fi-\u00e5ret 2017 skulle deles med de store helte fra Sparks, ville det nok have fremkaldt ikke s\u00e5 lidt undren om liv, forl\u00f8b og tidsperspektiv. Som det var og som det blev, f\u00f8ltes det om ikke andet indfriende godt endelig at f\u00e5 set selveste Sparks i levende live. I 1974 sloges alle jeg kendte om hvorvidt Sweet eller Slade var bedst. I min verden var det Sparks.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

PS – Men stopper det her?! Efter den Giorgio Moroder-producerede No. 1 in Heaven<\/em>\u00a0(1979) gik det stejlt ned ad bakke i nutidigt forhold til Sparks. En r\u00e6kke h\u00e5bl\u00f8se 80’er-udgivelser h\u00e6gtede helt af, og det er f\u00f8rst de senere albums, som p\u00e5 afstand i deres kunstneriske tilgang har kunnet v\u00e6kke en vis interesse. Men her kommer s\u00e5 en helt ny single fra det kommende album, og den kommer st\u00e6rkt med en melodisk genklang af Billy MacKenzie og hans storekcentriske Associates, der i start-80’erne netop l\u00e5nte s\u00e5 meget i sk\u00e6v tilgang fra Sparks (og en vis David Bowie). Tal lige om at slutte cirkler.<\/p>\n