{"id":53278,"date":"2017-09-12T16:15:33","date_gmt":"2017-09-12T14:15:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=53278"},"modified":"2017-09-12T18:17:43","modified_gmt":"2017-09-12T16:17:43","slug":"den-nye-boelge","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/den-nye-boelge\/","title":{"rendered":"I travel"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

P\u00e5 dags dato i 1980 udsendte skotske Simple Minds sit kunstneriske coming of age-album Empires and Dance<\/em>, en moderne elektronisk aff\u00e6re af hvirvlende indtryk, flydende landskaber, moderne lyd, politisk uro og en europ\u00e6isk grundstemning, der sk\u00f8d bandet frem i forreste r\u00e6kke af de postpunk-inspirerede bands, der omfavnede teknikkens nye muligheder til at skabe musik. Blot f\u00e5 \u00e5r senere skulle Simple Minds ende som tonstung stadionspillende h\u00e5n mod netop det v\u00e6gtl\u00f8se udtryk, de i disse frugtbare \u00e5r balancerede s\u00e5 fornemt med, men p\u00e5 dette tidspunkt og tilmed New Gold Dream 81-82-83-84<\/em> (1982) kunne Simple Minds g\u00e5 p\u00e5 vandet. Forleden genk\u00f8bte jeg p\u00e5 vinyl Empires and Dance<\/em> i en gammel tysk Arista-presning, og fandt til stor lettelse, at albummet faktisk er langt st\u00e6rkere og mere tidsradikalt end jeg husker det, positivt inspireret som det lyder af sin musikalsk fremmelige samtid, ikke mindst Bowie’s Lodger<\/em> (1979), Roxy Music’s Manifesto<\/em> (1978) og Eno\/Talking Heads’ Fear of Music<\/em> (1979). Her en 1980-optagelse fra spansk TV af \u00e5bningsnummeret og f\u00f8rste-singlen ‘I Travel’. Lydkvaliteten p\u00e5 klippet lader meget tilbage at \u00f8nske, men unge Jim Kerr og det oprindelige band kompenserer s\u00e5 fint ved at br\u00e6nde ekstra klart igennem…<\/p>\n