{"id":53331,"date":"2017-09-14T18:29:50","date_gmt":"2017-09-14T16:29:50","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=53331"},"modified":"2017-09-14T23:42:09","modified_gmt":"2017-09-14T21:42:09","slug":"the-dream-syndicate-gaar-igen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/the-dream-syndicate-gaar-igen\/","title":{"rendered":"The Dream Syndicate g\u00e5r igen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Californske The Dream Syndicate’s monumentale og sk\u00e6bnesvangre The Medicine Show<\/em> (1984) var et album, der med rette gav kraftig genlyd og burde have banet vejen for det egentlige gennembrud, der desv\u00e6rre aldrig blev Steve Wynn og co. forundt. Med sit heftige mix af tung Neil Young-ut\u00e6mmet guitarrock og John Coltrane-inspireret (!) improvisation tog den Sandy Pearlman-producerede – ja, ham fra Blue \u00d6yster Cult-hovedpladerne og The Clash’s Give Em Enough Rope<\/em> – The Medicine Show<\/em> i m\u00f8rktonet musik og filmiske historier sine lyttere med ud i et ildevarslende skygge-Amerika, der til sammenligning fik Springsteen’s samtidige blockbuster Born in the USA<\/em> til at fremst\u00e5 som et ubekymret joyride. The Dream Syndicate er nu de senere \u00e5r blevet gendannet og har netop udsendt How Did I Find Myself Here?<\/em>, deres f\u00f8rste nye studiealbum i 29 \u00e5r. Det gode er, at Dream Syndicate lyder som tiden slet ikke har bev\u00e6get sig siden 1987, sidst de udgav ny lyd. Det mindre gode, at Dream Syndicate lyder som tiden slet ikke har bev\u00e6get sig siden 1987. Her pladens veldrejede \u00e5bningssang, der netop har f\u00e5et levende billeder at g\u00e5 med… <\/p>\n