{"id":53462,"date":"2017-09-28T21:14:12","date_gmt":"2017-09-28T19:14:12","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=53462"},"modified":"2017-09-28T21:29:30","modified_gmt":"2017-09-28T19:29:30","slug":"28-september-1987","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/28-september-1987\/","title":{"rendered":"28. september 1987"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/p>\n

28. september 1987 var en sj\u00e6ldent fremragende dag for pladek\u00f8berne i den vestlige verden. Tidens mest betydningsfulde engelske band The Smiths havde godt halvanden m\u00e5ned f\u00f8r offentliggjort sin opl\u00f8sning, s\u00e5 det var en bitters\u00f8d aff\u00e6re at k\u00f8be og nyde afskedsalbummet Strangeways Here We Come<\/em>‘s un\u00e6gtelige virtuositet, der blev \u00e5benbaret denne mandag. Heldigvis var der s\u00e5 mere fremadrettede toner fra Depeche Mode, hvis Music for the Masses<\/em> med held kunne f\u00f8lge op p\u00e5 for\u00e5rets fremragende elektro-k\u00f8lige ‘Strangelove’-single og dens august-opf\u00f8lger, den modernist-hymnelydende k\u00f8resang ‘Never Let Me Down Again’. Var det ikke nok, kunne man ogs\u00e5 tage dagens debut-minialbum Come On Pilgrim<\/em> fra det nye Boston, Mass-band Pixies med i indk\u00f8bsposen. Bortset fra alts\u00e5, at Pixies var s\u00e5 ukendte endnu, at Come On Pilgrim<\/em> ikke kunne f\u00e5es herhjemme lige med det samme. Det var vel f\u00f8rst efter Surfer Rosa<\/em> (1988), at den dukkede op. Her ubetaleligt gode The Smiths fra Strangeways Here We Come<\/em>, et album der efter guitar-es Johnny Marr, Morrissey samt denne sides opfattelse i klasse overg\u00e5r fanfavoritten The Queen Is Dead<\/em>, som i\u00f8vrigt meget snart udsendes i en omfattende deluxe-version med tilh\u00f8rende demo-versioner, single-b-sider og samtidig koncertoptagelse. ‘Re-issue! Re-package! Re-package! \/\u00a0Re-evaluate the songs \/\u00a0Double-pack with a photograph \/\u00a0Extra track (and a tacky badge)…’<\/em>, synger Morrissey p\u00e5 dette perfekt Johnny Marr-orkestrerede track, hvor Moz \u00e5benbart havde kigget i krystalkuglen, og nu vidste hvad ogs\u00e5 ventede selv hans nyopl\u00f8ste band forude. Ingen bebrejdelser herfra dog: S\u00e5 storsl\u00e5et musik som Morrissey\/Marr’s fortjener den revitaliserende opm\u00e6rksomhed og det nye fokus enhver genudgivelse kaster af sig.<\/p>\n