\nSidste uge blev der her talt om s\u00e5kaldte “guilty pleasures”, alts\u00e5 de underl\u00f8dige, m\u00e5ske direkte pinlige ting man undtagelsesvis holder af, egentlig helst ikke vil kunne lide, og da slet ikke kan st\u00e5 ved. Det var da i forbindelse med en diskussion om tyske Sandra, hende med Maria Magdalena-europophittet fra 1984. Synes nu ikke Sandra er s\u00e5 t\u00e5krummende endda, men det g\u00f8r de fleste andre vist. Well, kom ialfald til at t\u00e6nke p\u00e5 guilty pleasure-begrebet igen, da jeg i dag \u00e5bnede op for Stadium Arcadium, den nye Red Hot Chili Peppers-cd. For er de m\u00e5ske et band man har lyst til at indr\u00f8mme man bryder sig om?!? Jeg mener….deres lede funknumre, deres junk-romanticisme, deres sportsrock-afkl\u00e6dte MTV-videoer, deres superamerikanske tekster, og s\u00e5 tilmed ham, den creepy, slangetungeviftende bassist! I min verden er Red Hot Chili Peppers langt pinligere at kunne lide end Sandra.<\/p>\n
Men hvordan det s\u00e5 end sker, laver RHCP alts\u00e5 desv\u00e6rre\/heldigvis helt fantastiske stille sange. Solt\u00f8rrede, intime ballader der emmer af l\u00e6ngsel og indian summer. Spillet og sunget med en naturlig selvsikker ydmyghed. Og bandet producerer tilmed efterh\u00e5nden ogs\u00e5 de fremragende rocknumre, med klassiske pophooks og forl\u00f8sende omkv\u00e6d, der vil det hele. “By The Way” fra forrige album var s\u00e5dan et f\u00e6nomenalt track, og pladen den kom fra af samme navn, var nok den jeg selv h\u00f8rte mest den sommer, for snart 4 \u00e5r siden. Hvilket jeg slet ikke er stolt af at indr\u00f8mme. Men s\u00e5dan var det alts\u00e5. Kan ikke lyve altid om de her ting.<\/p>\n
Nu er RHCP s\u00e5 igen ude med en ny samling sange, hele 28 faktisk. Den engelske avis The Independent tildelte i forg\u00e5rs den Rick Rubin-producerede Stadium Arcadium max-karakter og en medrevet Kim Skotte gav l\u00f8rdag i Politiken ligeledes 6 ud af 6 hjerter. Hvilket jo lover mere end bare s\u00e5dan okay godt. Har s\u00e5 ikke selv f\u00e5et h\u00f8rt hele pladen endnu, men indtil videre lyder den alts\u00e5 imponerende god. Selvf\u00f8lgelig, nu det er RHCP, er der de 2-3 obligatoriske funk-workouts, man nemt kan g\u00e5 ned over. Men ellers kommer materialet med et sj\u00e6ldent melodisk overskud og indf\u00f8lt levering af specielt superguitarist-f\u00e6nomenet John og libido-sanger Anthony, ham med den n\u00e6re stemme uden rumklang. S\u00e5 ved det ikke endnu, m\u00e5ske det slet ikke g\u00e5r s\u00e5 galt, men Stadium Arcadium kan meget vel blive sommerens soundtrack her – jeg skammer mig allerede!<\/p>\n