Alt stort starter i det helt sm\u00e5. Det er s\u00e5ledes i dag 35 \u00e5r siden de siden s\u00e5 musikalsk m\u00e6gtige The Smiths livedebuterede. Det skete mandag 4. oktober 1982, da det s\u00e5 upr\u00f8vede nye band spillede opvarmning for London-hitlisted\u00f8gnfluerne Blue Rondo a la Turk til fashion-begivenheden “An Evening of Pure Pleasure” p\u00e5 Manchester-spillestedet The Ritz.<\/p>\n
I mandags, ved en livetransmitteret BBC 6-pr\u00e6sentationskoncert for nogle numre fra sit kommende soloalbum, endte Morrissey p\u00e5 forsiderne af de engelske medier, men igen af alle de forkerte grunde, da han fra scenen mere end blot antydede, at valget til ny formand for det nationalkonservative parti UKIP var blevet svindlet, s\u00e5 den h\u00f8jreekstreme anti-islam-aktivist Anne Marie Waters – \u00e5benbart en kvinde Morrissey st\u00f8tter op om – ikke skulle komme til magten. Publikum i London reagerede med m\u00e5bende tavshed p\u00e5 d\u00e9n udmelding.<\/p>\n
Morrissey m\u00e5 synes lige hvad han vil, men for pokker, hvor er det pinefuldt p\u00e5 afstand, at den engang s\u00e5 inkluderende og sensitive The Smiths-outsider med alderen fremst\u00e5r s\u00e5 tiltagende form\u00f8rket, hadefuld, stigmatiserende, ja, flere og flere bruger det utilsl\u00f8rede ord ‘racistisk’ om ham, som tilf\u00e6ldet er. Det til et punkt, hvor Morrissey’s nye og nyere musik – som om den i sig selv ikke lyder blodfattig nok i forvejen – efterh\u00e5nden er blevet meget vanskelig at v\u00e6re i selskab med.<\/p>\n
Her den unge og s\u00e5 anderledes Morrissey p\u00e5 scenen i musikalsk ledtog med Guds gave til menneskeheden, Johnny Marr. Ja, hvad m\u00e5 han<\/em> ikke t\u00e6nke om sin tidligere makkers deroute?!<\/p>\n