{"id":53652,"date":"2017-10-17T14:06:36","date_gmt":"2017-10-17T12:06:36","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=53652"},"modified":"2017-10-18T11:15:03","modified_gmt":"2017-10-18T09:15:03","slug":"et-sverige-der-forsvandt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/et-sverige-der-forsvandt\/","title":{"rendered":"Et Sverige der gik bort"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

I disse dage for et \u00e5r siden var Kent igang med den norske del af den enorme skandinaviske afskedsturn\u00e9, der hen over efter\u00e5ret lagde Eskilstuna-bandet beh\u00f8rigt i graven som afsluttet fortid. Koncerterne p\u00e5 den tour var lantgfra de bedste Kent nogensinde spillede, da arenaerne var blevet s\u00e5 store, scenografien s\u00e5 enorm, backtracks s\u00e5 omfattende, at bandet og dets musik som levende organisme ligesom forsvandt i ops\u00e6tningen og begivenhedens enormitet. Eller ogs\u00e5 skyldtes manglen p\u00e5 liv og n\u00e6rhed m\u00e5ske snarere, at Kent allerede havde set d\u00f8dsskriften p\u00e5 v\u00e6ggen og ikke l\u00e6ngere s\u00e5 sig selv som band, men snarere som et rejsende afskedsmonument for alt der havde v\u00e6ret. Nej, det kan ikke have v\u00e6ret nemt at skulle v\u00e6re aktivt med til sin egen begravelse, og da slet ikke n\u00e5r den blev gentaget aften efter aften, fra lys sensommer-september til kulsort december, endestation Stockholm.<\/p>\n

S\u00e5 hvordan mon de har det nu, de fire medlemmer af bandet der tog sit eget liv?! Jeg sp\u00f8rger af forundring, fordi jeg ikke helt kan forestille mig hvor man g\u00e5r hen, hvordan man nulstiller sit indre ur, n\u00e5r noget har fyldt s\u00e5 meget hele ens voksenliv som Kent m\u00e5 have gjort for dem. Mon trommeslageren fik sig en god citronh\u00f8st i sin have oppe i Eksilstuna i \u00e5r? Mon sky Jocke Berg gl\u00e6des over ikke l\u00e6ngere at skulle tage de for ham s\u00e5 tunge skridt op p\u00e5 scenen hver aften, og ikl\u00e6de sig rollen som udadvendt rockstjerne? Mon guitar-es Sami Sirvi\u00f6 har gang i et projekt med en h\u00e5befuld, ubeskrevet sangerinde, eller noget? Og mon de overordnet er tilfredse med og glade for, at Kent ikke findes mere som bibringer af forn\u00f8jelse, arbejde, levebr\u00f8d, oplevelser i n\u00e6r og fjern? Men ogs\u00e5 som leverand\u00f8r af et konstant forventningspres, fra verden derude som fra egne kunstneriske ambitioner?!<\/p>\n

Og mon de fire Eskilstuna-venner slet ikke savner Kent? For det g\u00f8r jeg ialfald. Ikke mindst nu, hvor det efter\u00e5r har sat ind, som Kent plejer at v\u00e6re det perfekte soundtrack til. Og i en svensk rockvirkelighed, hvor engang s\u00e5 brillante H\u00e5kan Hellstr\u00f6m er blevet fanget og synes fortabt som dansende lirekasseabe i egen giga-popularitet, kunne det v\u00e6re s\u00e5 velg\u00f8rende med netop Kent p\u00e5 banen med det for dem s\u00e5 typisk klare, k\u00f8lige og s\u00f8dt smertende overblik, vi plejede at kunne spejle os og vores nutid i. At Th\u00e5str\u00f6m s\u00e5 er i sit livs form, og p\u00e5 Centralmassivet<\/em> vel netop har udsendt en af \u00e5rets bedste plader, er naturligvis b\u00e5de en velsignelse og et plaster p\u00e5 n\u00e6sten hvilketsomhelst s\u00e5r. Men alligevel….Kent! For fanden, Jocke, du stak kniven ind. Hvor kunne du g\u00f8re det?!<\/p>\n