{"id":53878,"date":"2017-11-03T23:59:03","date_gmt":"2017-11-03T21:59:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=53878"},"modified":"2017-11-05T15:35:16","modified_gmt":"2017-11-05T13:35:16","slug":"tamla-sheffield","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/tamla-sheffield\/","title":{"rendered":"Tamla-Sheffield!"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Efter det store gennembrud med Dare<\/em> via specielt smashsinglen ‘Don’t You Want Me’ i december 1981, brugte The Human League det meste af 1982 p\u00e5 at turnere verden. Stor var sp\u00e6ndingen derfor i britisk pop da comebacksinglen ‘Mirror Man’ blev annonceret og udkom 8. november, n\u00e6sten et \u00e5r efter seneste singleudgivelse. Martin Rushent var stadig producer og det h\u00f8rtes straks p\u00e5 den enkle lyde\u00e6stetik, men musikken var nu alligevel pludselig en helt anden, som f\u00f8lgende klip fra Top of the Pops afsl\u00f8rer. For ‘Mirror Man’ er i bund og grund i akkordprogression, baslinie, trommepattern, keyboardrif, omkv\u00e6d, det hele, en kridhvid Tamla-Motown-pastiche. Og tjek lige den TotP-optr\u00e6den: Pigerne er stadig all dolled-up p\u00e5 den nordengelske m\u00e5de, men deres i 1981 s\u00e5 entusiastiske handbag-dans har mistet sin brus, er blevet mere gl\u00e6desl\u00f8s mekanisk – en stor skam! – og for f\u00f8rste gang nogensinde er der \u00e5benlyst guitarer med i The Human League. En bass og en elektrisk guitar fremvises n\u00e6rmest skaml\u00f8st p\u00e5 Top of the Pops-scenen. Det fra et band, hvis plader til da kunne opleves med pr\u00e6dikatet ‘vocals and synthesizers only’ demonstrativt stolt trykt p\u00e5 coveret. En del af os f\u00f8lte vi mistede The Human League her, selvom ‘Mirror Man’ nu i dag lyder som en godt samment\u00f8mret popsang, og selvom et par senere singler – ‘Life On Your Own’ og ‘Louise’ – stadig form\u00e5ede at r\u00e6kke ud og tr\u00e6nge ind i hjerter…<\/p>\n