{"id":53995,"date":"2017-11-16T18:09:08","date_gmt":"2017-11-16T16:09:08","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=53995"},"modified":"2017-11-17T10:49:51","modified_gmt":"2017-11-17T08:49:51","slug":"moz-track-by-track","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/moz-track-by-track\/","title":{"rendered":"Morrissey track-by-track"},"content":{"rendered":"

Vi har v\u00e6ret mere end skeptiske de seneste \u00e5r omkring Morrissey. Ikke blot ramte han og hans band en kunstnerisk rock bottom p\u00e5 World Peace<\/em>-albummet fra 2014, nej, siden har Martyren fra Manchester ogs\u00e5 gjort sig bem\u00e6rket ved nogle meget sv\u00e6rt spiselige politiske indspark, der har placeret ham p\u00e5 den ydre nationalistiske h\u00f8jrefl\u00f8j. Vi tror absolut p\u00e5 at v\u00e6rk og v\u00e6rkafsender skal bed\u00f8mmes adskilt fra hinanden, men i Morrissey’s tilf\u00e6lde er det sv\u00e6rt, for hans v\u00e6rk er s\u00e5 meget hans person og vice versa. Nuvel, lad os tage den f\u00f8rste gennemk\u00f8rsel af det spritnye Moz-album Low in High School<\/em> sammen. Those first impressions, som de siger…<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

My Love, I’d Do Anything For You<\/strong><\/p>\n

Et tungt, n\u00e6sten Zeppelin-stylet rockriff starter op og afsted er vi p\u00e5 stillest\u00e5ende grundakkord og tungt backbeat. ‘Society’s hell, you know me well’ er det gennemg\u00e5ende mantra i en fort\u00e6ttet musikalsk atmosf\u00e6re, der ikke levner plads til hverken melodi eller luftighed. Ildevarslende horn prikker aggresivt, vi er sammen p\u00e5 vej mod afgrunden, med Morrissey siddende mageligt p\u00e5 f\u00f8rste klasse. Ikke nogen klassisk stor album\u00e5bner.<\/p>\n

I Wish You Lonely<\/strong><\/p>\n

‘I Wish You Lonely’ kommer bastant fra start, frem og tilbage mellem to akkorder. Johnny Marr var alts\u00e5 sj\u00e6ldent s\u00e5 tilbageholdende med at dele ud af de musikalske s\u00f8destoffer. Men der er luftige strygere, der smyger blidt i broen. Jordsk\u00e6lv, monarki, oligarker, gravkamre fyldt med ‘fools’, der gav deres liv p\u00e5 kommando. Morrissey har det bedst n\u00e5r han deler d\u00f8dbringende stikpiller ud til h\u00f8jre og venstre.<\/p>\n

Jacky’s Only Happy When She’s Up On The Stage<\/strong><\/p>\n

Endnu en midttempo-rocker, men den bedste og mest catchy melodi h\u00f8rt l\u00e6nge fra Morrissey. Sangteksten er m\u00e5ske lidt ligegyldig, en satire over reality-alderens v\u00e6re-p\u00e5-mentalitet. Men det er ligemeget, for Morrissey kan m\u00e6rkes og f\u00f8les i melodiens tragiske sv\u00e6v, og d\u00e9t er godt. ‘Exit, Exit, everybody’s heading for the exit, exit’, synger Moz, og 99% af os er vel sikre p\u00e5, han rent faktisk mener Brexit. Positivt overrasket over ‘Jacky’. Og s\u00e5 er der tilmed en yderst velg\u00f8rende distortion p\u00e5 bassen i breakdown-stykket.<\/p>\n

Home Is A Question Mark<\/strong><\/p>\n

Ringende \u00e5bningsguitar, luftig produktion; har Blink 182-producer Joe Chiccarelli virkelig forladt det gode skib Morrissey?! Nix, desv\u00e6rre, men musikken f\u00e5r alligevel for en sj\u00e6lden gangs skyld lov at \u00e5nde klangfuldt henover en moldomineret akkordnedgang. Det her er slet ikke tosset. ‘Home’ lyder ikke ulig en af de fine b-sider, Morrissey havde med p\u00e5 sine tidlige Stephen Street-singler. Tyrannen fra Manchester synger her pludselig med et naturligt s\u00f8rgmod, der f\u00e5r sangens m\u00f8rke til at lyse op. Og det omkv\u00e6d er jo decideret opl\u00f8ftende. T\u00f8r man virkelig sige h\u00f8jt, at det er en dejlig sang?!<\/p>\n

Spent The Day In Bed<\/strong><\/p>\n

F\u00f8rstesinglen virker langt bedre som albumtrack end den gjorde som lead off-single. Nummerets lille produktion og urspinkle melodi mangler i denne sammenh\u00e6ng ikke s\u00e5 akut tyngde, selvom det der ‘no buzz, no bus, no train, no rain’-outro-refrain stadig er en h\u00e5n mod de lyriske h\u00f8jder i hvilke Morrissey engang flugtede s\u00e5 ubesv\u00e6ret. Et \u00a0up\u00e5faldende landskab, vi hurtigt er k\u00f8rt \u00a0forbi og formodentlig snart har glemt.<\/p>\n

I Bury The Living<\/strong><\/p>\n

Syv minutter og 25 sekunder g\u00f8r ‘I Bury The Living’ til albummets klart l\u00e6ngste nummer. En diffus start med violin over i sequencer over i Babyshambles-agtig guitar giver plads til en skuespillende Morrissey, der fra soldatens synspunkt erkl\u00e6rer sig uskyldig i alverdens fortr\u00e6deligheder, kun havende pareret ordre ovenfra. Musikken en kl\u00e6g britisk gr\u00f8d, sv\u00e6r at holde af, ford\u00f8je eller blive klog p\u00e5 meningen med. Men efter de f\u00f8rste fem minutter smider ‘I Bury The Living’ sin klodsede maske og viser i n\u00e6rmest music hall-satirekarakter sit sande ansigt. Men Pete Doherty er alts\u00e5 langt, langt bedre til at f\u00e5 den slags til at fungere trov\u00e6rdigt og ubesv\u00e6ret.<\/p>\n

In Your Lap<\/strong><\/p>\n

Morrissey i fuldt politisk anslag igen. Ovenp\u00e5 et uinspireret, Gilbert O’Sullivan-lunkent klaver synges endel\u00f8se ord om verdens elendighed, fulgt af det s\u00e6rt konkluderende ‘I rather want my face in your lap’. World peace is clearly none of his business. Klaversange kan v\u00e6re nok s\u00e5 fyldestg\u00f8rende p\u00e5 et album, men de kan ogs\u00e5 blot v\u00e6re…fyld. Melodien synger slet ikke med her, og uden den bliver Morrissey bare ord, ord, ord. Og hans er ikke l\u00e6ngere nok i sig selv, som de m\u00e5ske var det engang.<\/p>\n

The Girl From Tel Aviv Who Wouldn’t Kneel<\/strong><\/p>\n

Av, her rammer Morrissey en \u00f8sterlandsk kabaret i endnu en klaverbestemt aff\u00e6re, hvor ‘pastiche’ st\u00e5r skrevet i blinkende, lys over indgangen. De der kunne lide seneste Moz-albums musikalske rollespils-musik (!) vil muligvis kunne holde af den her. Mig, jeg bliver hurtigt utilpas, og n\u00e5r ikke engang at finde ud af, hvad pr\u00e6cis Morrissey’s besynderlige israelske engagement g\u00e5r ud p\u00e5, inden pr\u00f8velsen endelig er forbi, og vi er adskilt for altid.<\/p>\n

All The Young People Must Fall In Love<\/strong><\/p>\n

Akustisk guitar og meget bastante h\u00e5ndklap. Morrissey synger om atomkrig og pr\u00e6sidenter igen. Og al den skade de afstedkommer. I dette lyttende \u00f8jeblik afstedkommes mest skade nu af Morrissey, der, efter en egentlig lovende start p\u00e5 albummet, synes fanget i samme musikalske undertryk, der trak hans World Peace<\/em> ned i m\u00f8ddingen. Denne bagatel varer m\u00e5ske kun 3:37, men f\u00f8les alligevel to minutter for lang. Det musikalske opl\u00e6g st\u00e5r alt for letbenet til nogensinde at kunne retf\u00e6rddigg\u00f8re sin egen eksistens.<\/p>\n

When You Open Your Legs<\/strong><\/p>\n

Og stilforvirringen breder sig. Endnu et bizart og igen kolonialistisk \u00f8sterlandsk funderet musikalsk kludet\u00e6ppe, der transformerer over i et popomkv\u00e6d af ikke ringe kvalitet. ‘Everything I know deserts me now when you open your legs’ er ordene p\u00e5 det umiddelbart velfungerende, inciterende og n\u00e6rmest gribende omkv\u00e6d, der dog oplevelsesm\u00e6ssigt synes i v\u00e6bnet opr\u00f8r mod resten af sangen. Det er noget rod det her, men et godt chorus er et godt chorus, og Morrissey har altid haft \u00f8re for den catchy popmelodi. Og ikke et ondt ord herfra om bandets corny melodigrandprix-trick, at s\u00e6tte sidste omkv\u00e6d en tone op. For det virker og vi kan lide det.<\/p>\n

Who Will Protect Us From The Police?<\/strong><\/p>\n

Horn fra Helvede, presset sequencer og et klassisk tilbageholdt rockforl\u00f8b med tungt beat, som Morrissey snerrer indigneret as ever henover. Ja, hvem skal beskytte os mod politiet? Og hvem skal beskytte os mod flere af Morrissey’s halvbagte kartofler? Engang udsendte Morrissey sange, i dag er det mest numre han g\u00f8r sig i. Og s\u00e5 mange af dem – som dette – synes gjort udelukkende af bitternegativ livsfriktion. Fungerer dog godt med det forl\u00f8sende luftige b-stykke, hvor en lille str\u00e5le liv og lys skimtes i Morrissey’s ellers s\u00e5 kulsorte hjertekule. Det klodsede hornarrangement m\u00e5 v\u00e6re ‘producer’ Chicarelli’s kreative bidrag.<\/p>\n

Israel<\/strong><\/p>\n

Vi er n\u00e5et til sidste nummer, og nej, ‘Israel’ er ingen ‘Speedway’ eller ‘You Know I Couldn’t Last’, to tidligere albumslutsange hvis enorme vingefang syntes kunne bev\u00e6ge hele den vestlige jordklode. Nej, vi f\u00e5r istedet igen igen en klaverballade uden m\u00e6rkbar musikalsk substans, denne dog til geng\u00e6ld melodramatisk anlagt. Morrissey messer som p\u00e5 autopilot, ordene synes vigtigere end musikken de g\u00e5r ud med, og dog er de ord s\u00e5 firkantede, s\u00e5 ganske blottet for den finesse, der kendetegnede deres sanger n\u00e5r som bedst, b\u00e5de i The Smiths-\u00e5rene og siden alene. ‘Israel’ og en gavmild h\u00e5ndfuld af de andre numre p\u00e5 dette album kan m\u00e5ske bedst beskrives som indignerede l\u00e6serbreve med musikalsk underl\u00e6gning.<\/p>\n

+ + +<\/p>\n

En hurtig dom? Som sanger er Morrissey isoleret set stadig en fryd at h\u00f8re p\u00e5. Hans klang, timing og tonalitet er uovertruffen, selvom den indebr\u00e6ndte undertone der har taget fast bo i stemmen absolut ikke befordrer. Low in High-School<\/em>\u00a0fremst\u00e5r umiddelbart som et st\u00e6rkere album end World Peace<\/em>, ikke mindst fordi det i den t\u00e6tte og kontante produktion bedre form\u00e5r at skjule hans nuv\u00e6rende bands s\u00e5 \u00e5benlyse musikalske anonymitet. Og fordi de bedste par musikalske \u00f8jeblikke her bare l\u00f8fter sig det h\u00f8jere. Men stadig er oplevelsen desv\u00e6rre, at det er helt forbi med Morrissey som mange af os kendte og elskede ham. At det inkluderende menneske er blevet opslugt af sit had. At hans band er l\u00f8bet t\u00f8r for de gode folk – hey, Alain Whyte! – der kunne levere den rette dramatiske og fuldendt melodisv\u00fangne musikalske ramme, som inspirerede Morrissey til storhed. Alt for mange af numrene her lyder musikalsk uden m\u00e5l og mening. De er af natur bare…gr\u00e5. Og det g\u00f8r ondt n\u00e5r de s\u00e5 ofte ikke tiln\u00e6rmelsesvis kan l\u00f8fte den store stemme, der engang var k\u00f8lerfiguren p\u00e5 Johnny Marr’s helt anderledes luksuri\u00f8se, form\u00e5ende og essentielle musik.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi har v\u00e6ret mere end skeptiske de seneste \u00e5r omkring Morrissey. Ikke blot ramte han og hans band en kunstnerisk rock bottom p\u00e5 World Peace-albummet fra 2014, nej, siden har Martyren fra Manchester ogs\u00e5 gjort sig bem\u00e6rket ved nogle meget sv\u00e6rt spiselige politiske indspark, der har placeret ham p\u00e5 den ydre nationalistiske h\u00f8jrefl\u00f8j. Vi tror … L\u00e6s videre Morrissey track-by-track<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n