Savner vi ikke da tre, engang fire m\u00e6nd fra Athens, Georgia kaldte sig for REM, lavede relevant musik i tiden og udsendte den p\u00e5 plade? Seks \u00e5r siden det lille store band kastede h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen og gik hver til sit. H\u00e5ber de fandt personlig gl\u00e6de ved ikke l\u00e6ngere at skulle arbejde sammen, for rent musikalsk st\u00e5r resultatet mikroskopisk som i n\u00e6rmest ikke-eksisterende. R.E.M. er et klassisk eksempel p\u00e5 den givende helhed, der er st\u00f8rre end summen af sine parter. Den \u00e5benlyst mest interessante af disse, Michael Stipe, har siden R.E.M. boet i New York, haft en arty blog, designet et skateboard eller to, optr\u00e5dt et par gange som spinkel support til Patti Smith, samt til en tribute-koncert for David Bowie i Carnegie Hall, men ellers holdt sig langt v\u00e6k fra den musik, han s\u00e5 klart blev sat i verden til at pr\u00f8ve kr\u00e6fter med. Guitarist Peter Buck derimod udsender gavmildt plader, som ikke mange af os, der har tjekket dem ud, egentlig orker at h\u00f8re; for de er mageligt ligegyldige og 100% ordin\u00e6re uden Stipe’s stemme og Mike Mills’ pop\u00f8re tilsat. Peter Buck har f\u00f8dselsdag i dag. Vi \u00f8nsker ham en god en med verdens mest urealistiske \u00f8nske: Get back! Her er R.E.M. i en f\u00e6nomenal 2003-optr\u00e6den p\u00e5 Letterman’s Tonight Show…<\/p>\n