{"id":54426,"date":"2017-12-19T11:28:43","date_gmt":"2017-12-19T09:28:43","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=54426"},"modified":"2017-12-19T23:24:34","modified_gmt":"2017-12-19T21:24:34","slug":"de-bedste-haandklap-i-verdenshistorien","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/de-bedste-haandklap-i-verdenshistorien\/","title":{"rendered":"De bedste h\u00e5ndklap i verdenshistorien?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

En af hj\u00f8rnestenene i The Smiths’ m\u00e6gtige sangkatalog er if\u00f8lge denne side ‘Paint A Vulgar Picture’ fra afskedsalbummet Strangeways, Here We Come<\/em> (1987). En svimlende historie om idolisering, fortabelse og musikbranchens benh\u00e5rde ophugning af sine egne stjerner, ja, og Morrissey skulle da om nogen selv blive genstand for sine egne “…Re-issue! Re-package! Re-package!…<\/em>“-sangord senere hen. ‘Paint A Vulgar Picture’ har ikke noget omkv\u00e6d, men rejser afsted p\u00e5 en steady, gentaget Johnny Marr-akkordrundgang, der undervejs transponeres frem og tilbage mellem grundtonerne D og H. S\u00e5 hvad giver den release, den f\u00f8lelse af forl\u00f8sning, et omkv\u00e6d normalt bibringer den klassiske The Smiths-sang? Jamen, det g\u00f8r Johnny Marr’s knitrende guitarsolo, der skydes afsted p\u00e5 2:38. Og intet hj\u00e6lper den mere p\u00e5 vej mod stjernehimlen end de fantastiske h\u00e5ndklap, der f\u00f8rst l\u00e6gger sig sammen med lilletromme, siden alene, s\u00e5 med lilletromme igen. Tilsidst i sangen dukker h\u00e5ndklap atter op, men da slet ikke med samme tilsigtede triumferende effekt som under Marr-soloen. Hilmer forklarede i\u00f8vrigt dengang sologuitarens spr\u00f8de lyd med, at Marr har plugget sin guitar direkte ind i pulten, alts\u00e5 uden forst\u00e6rker. Men det er et helt andet fokus. Nyd lige de h\u00e5ndklap her…<\/p>\n