{"id":54439,"date":"2017-12-20T23:26:02","date_gmt":"2017-12-20T21:26:02","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=54439"},"modified":"2017-12-21T11:28:09","modified_gmt":"2017-12-21T09:28:09","slug":"den-alternative-strangeways","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/den-alternative-strangeways\/","title":{"rendered":"Den alternative Strangeways"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Hvis der er noget Morrissey, Marr og jeg st\u00e5r enige omkring, er det, at The Smiths sidste album Strangeways, Here We Come<\/em> (1987), trods knivskarp konkurrente fra den langt mere klassikeranerkendte The Queen Is Dead<\/em> (1986), er Manchester-bandets allerbedste. Men ikke engang Strangeways<\/em> er uden sine sk\u00f8nhedsfejl, for tre tracks – den ufokuserede ‘Death Of A Disco Dancer’, letv\u00e6gtsglask\u00e6ben ‘Unhappy Birthday’ og skiffle-stil\u00f8velsen ‘Death At One’s Elbow’ – lever ikke op til resten af albummets magtdemonstrative standard. I udgivelses\u00e5ret 1987 udgav The Smiths specielt \u00e9n 12’er-single med en knaldgod a- og to st\u00e6rkt profilerede b-sider, der alle med held kunne have forst\u00e6rket Strangeways<\/em>, hvis tracklist i givet fald havde v\u00e6ret 13 sekunder kortere, men ikke s\u00e5 lidt st\u00e6rkere. Den alternative Strangeways?! V\u00e6rs\u00e5god, her er et bud…<\/p>\n

A1 A Rush And A Push And The Land Is Ours<\/strong> 2:59
\nA2 I Started Something I Couldn’t Finish<\/strong> 3:46
\nA3 Shoplifters Of The World Unite<\/strong> 2:59
\nA4 Girlfriend In A Coma<\/strong> 2:02
\nA5 Stop Me If You Think You’ve Heard This One Before<\/strong> 3:31<\/p>\n

B1 Last Night I Dreamt That Somebody Loved Me<\/strong> 5:04
\nB2 Half A Person<\/strong> 3:37
\nB3 Paint A Vulgar Picture<\/strong> 5:33
\nB4 London<\/strong> 2:07
\nB5 I Won’t Share You<\/strong> 2:45<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvis der er noget Morrissey, Marr og jeg st\u00e5r enige omkring, er det, at The Smiths sidste album Strangeways, Here We Come (1987), trods knivskarp konkurrente fra den langt mere klassikeranerkendte The Queen Is Dead (1986), er Manchester-bandets allerbedste. Men ikke engang Strangeways er uden sine sk\u00f8nhedsfejl, for tre tracks – den ufokuserede ‘Death Of … L\u00e6s videre Den alternative Strangeways<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n