{"id":54761,"date":"2018-01-14T15:51:17","date_gmt":"2018-01-14T13:51:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=54761"},"modified":"2018-01-14T15:51:18","modified_gmt":"2018-01-14T13:51:18","slug":"low-41","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/low-41\/","title":{"rendered":"Low 41"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

14. januar 1977. Gad vide hvilke andre albums udkom den dag? Queen’s A Day at the Races<\/em> toppede albumlisten, snart at blive efterfulgt af Abba’s Arrival<\/em>, mens den britiske single-top-10 var befolket af navne som David Soul, Johnny Mathis, Abba, Showaddywaddy, 10CC, Julie Covington, Tina Charles, Mike Oldfield og Smokie. I det sikre musikalske landskab m\u00e5 David Bowie’s ordknappe og fragmenterede opf\u00f8lger til Station to Station<\/em> (1976) have lydt fantastisk anderledes og…fremmed. Anmeldelserne var en blandet aff\u00e6re. T\u00e6ttest p\u00e5 at ramme Low<\/em>‘s sublime efterm\u00e6le kom New York Times, med denne sammenfatning: “Once Mr. Bowie’s fans overcome their initial shock at his latest change in direction, they may realize that he’s made one of the finest disks of his career”. Et album, der som “Heroes” var delt op i to meget forskellige halvdele af henholdsvis sang- og lydlandskaber, hvoraf specielt indtagelsen af de dystre sidstn\u00e6vnte m\u00e5 have sat hans mange af Bowie’s teenagefans p\u00e5 h\u00e5rdt hjemmearbejde. Her Stanley Dorfman’s enkle promoklip til ‘Be My Wife’, albummets anden single efter ‘Sound And Vision’. Gespenstet Bowie, der levede udelukkende af m\u00e6lk, kokain og r\u00f8d peber i Californien, har tydeligvis endnu ikke v\u00e6ret l\u00e6nge nok i Berlin til, at han igen er begyndt at se helt menneskelig ud, men det kommer snart… <\/p>\n