![\"rachaelyamagata-elephantsteethsinki\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2009\/03\/rachaelyamagata-elephantsteethsinki.jpg\" "\\"rachaelyamagata-elephantsteethsinki\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
Kan v\u00e6re sv\u00e6rt med de tall\u00f8se utilpassede singersongwriterpiger p\u00e5 guitarer og klaverer, gennem pladeselskabsfoyerer og radiob\u00f8lger dag og nat. En der rager langt op over m\u00e6ngden, ja, n\u00e5r hun her er bedst n\u00e6rmest op i Gillian Welch- og Cat Power-h\u00f8jder, er amerikansk-japanske Rachael Yamagata. Hendes nye – hun har\u00a0if\u00f8lge hurtig webresearch\u00a0lavet en anderledes mainstream-orienteret plade tidligere \u00a0– dbl-album Elephants\/Teeth Sink Into Heart \u00a0er en p\u00e5 det n\u00e6rmeste opl\u00f8ftende musikalsk rejse gennem tab og l\u00e6ngsel.<\/p>\n
Elephants er den afd\u00e6mpede afdeling med sine ni langsomt udfoldende sange, mens meget anderledes Teeth Sink Into Heart er temperamentets holdeplads, befolket af konfrontationslyst, distortede guitarer og ut\u00e5lmodig fart p\u00e5 samtlige fem tracks. Sidstn\u00e6vnte plade er ret ligegyldig. En PJ Harvey kan det spil s\u00e5 langt mere overraskende originalt.\u00a0Hvorimod Yamagata’s Elephants st\u00e5r helt p\u00e5 egne ben, \u00e5bner op og tr\u00e6kker sit stik sikkert hjem, med udstrakte men skarpe sj\u00e6lebilleder, i en patineret klassisk lyd, der flere gange – mest m\u00e6rkbart p\u00e5 ‘Little Life’ og magel\u00f8se ‘Horizon’ – fortaber sig og farer vild i egen overv\u00e6ldende sk\u00f8nhed. Det sidste er helt forst\u00e5eligt. Absolut en anbefaling v\u00e6rdig.<\/p>\n