{"id":54858,"date":"2018-01-21T17:01:17","date_gmt":"2018-01-21T15:01:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=54858"},"modified":"2018-01-21T17:08:48","modified_gmt":"2018-01-21T15:08:48","slug":"londons-brilliant-when-its-raining","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/londons-brilliant-when-its-raining\/","title":{"rendered":"Still digging up the bones of Strummer and Jones…"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Transvision Vamp. Bare bandnavnet l\u00f8d af b-film og s\u00f8gt modernitet. Som en slags britisk plastik-Blondie sk\u00f8d de frem og fik sig et par letv\u00e6gts bubblegum-hits, inden hele konceptet hurtigt smagte for anstrengt og ufriskt. Transvision Vamp’s korte karriere blev n\u00e6sten udelukkende b\u00e5ret af anti-sangerinde Wendy James’ sans for flirten med kameraet og en trashy udstr\u00e5ling, der n\u00e6rmest syntes…\u00e6gte. Men hvad havde set et musikalsk slet ikke uinteressant soloalbum komme fra hende efter bandopl\u00f8sningen?! Elvis Costello skrev sangene, flere af dem med sin dav\u00e6rende ex-Pogues-k\u00e6reste Cat O’Riordan, og albummet Now Ain’t the Time for Your Tears<\/em> (1993) passede godt ind i sin popsamtid, hvor unge navne som Suede, Auteurs, Elastica, Denim og Saint Etienne tegnede den nye britiske virkelighed. Her albummets 2. single, ‘London’s Brilliant’, en Costello\/O’Riordan-komposition, der tekstligt er \u00e9n stor hyldest til storbyen London i almindelighed og The Clash i s\u00e6rdeleshed. Det sidste giver stor mening, da ‘London’s Brilliant’ musikalsk er bygget helt utilsl\u00f8ret p\u00e5 The Only Band That Matters<\/em>‘ egen ‘Clash City Rockers’. Wendy James, der bliver 52 i dag, er stadig musikalsk aktiv og usendte senest sit tredje soloalbum The Price of the Ticket<\/em> for to \u00e5r siden. En udgivelse der fik mest opm\u00e6rksomhed p\u00e5 grund af et meget afkl\u00e6dt Wendy James-coverbillede, men som mere fortjener omtale for sin absolutte stjernebes\u00e6tning, der udg\u00f8res af Lenny Kaye (Patti Smith), Glen Matlock (Sex Pistols), James Sclavunos (Nick Cave & The Bad Seeds), James Williamson (The Stooges\/Iggy Pop) og James McKay (Roxy Music). Dette dr\u00f8mmehold n\u00e5r dog aldrig de skiftevis s\u00e5rbare og cocky h\u00f8jder p\u00e5\u00a0Now Ain’t the Time for Your Tears<\/em>. Hvorfra London stadig str\u00e5ler ufortr\u00f8dent…<\/p>\n