<\/p>\n
Af og til sker det at jeg i fantasil\u00f8shed og desperation v\u00e6lger et tilf\u00e6ldigt album at lytte til p\u00e5 min iPod. Nogle gange sker der ikke noget ved det, andre gange genopdager jeg en klassiker. I dag skete det, da jeg valgte at lytte til et album med den engelske gruppe The House of Love, der huserede sidst i 1980’erne og f\u00f8rst i 1990’erne. I lighed med Tindersticks var opfindsomheden lav hvad angik albumtitler. De f\u00f8rste to albums hed begge The House Of Love<\/em>, og de udsendte tilmed ogs\u00e5 et opsamlingsalbum med dette navn.<\/p>\n Men sangene… Sanger og sangskriver Guy Chadwick leverede nogle um\u00e5deligt i\u00f8refaldende melodier og skarpe tekster, der passede til som fod i hose. Nogle tror at ‘sommerfuglealbummet’ The House Of Love<\/em> hedder ‘Fontana’, fordi det st\u00e5r p\u00e5 albummets ryg ved siden – men det var nu pladeselskabet.<\/p>\n P\u00e5 begge de to f\u00f8rste albums er der helt forrygende sange. Min yndling er ‘sommerfuglealbummet’ og is\u00e6r sange som ‘In A Room’ og ‘The Beatles And The Stones’ har igen sat sig godt fast i \u00f8regangen hos mig. Der er ikke nogen svage sange p\u00e5 albummet, men en serie af velafrundede og velarrangerede popperler, der ikke er sk\u00e6mmet af f.eks. firseragtig produktion.<\/p>\n Gruppens ulykke var at de ikke var med i de store “b\u00f8lger” – deres karrieres kunstneriske h\u00f8jdepunkt l\u00e5 fra det tidspunkt hvor Happy Mondays m.fl. var store til grungens fremkost.<\/p>\n (I dag er The House Of Love s\u00e5 gendannet og jeg m\u00e5 med skam meddele at jeg endnu ikke har h\u00f8rt deres comeback-album.)<\/p>\n