{"id":55306,"date":"2018-02-23T02:08:04","date_gmt":"2018-02-23T00:08:04","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=55306"},"modified":"2018-02-23T02:20:08","modified_gmt":"2018-02-23T00:20:08","slug":"the-splendour-of-felt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/the-splendour-of-felt\/","title":{"rendered":"The splendour of Felt"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Den helt igennem tr\u00f8stesl\u00f8se Midlands-storby Birmingham’s musikalske gave til menneskeheden som s\u00e5dan er hverken ELO, Black Sabbath eller Duran Duran, men derimod indiebandet Felt, der over ti \u00e5r i 1980’erne udsendte ti albums og ti singler, f\u00f8rst p\u00e5 Cherry Red, siden p\u00e5 Creation. Felt’s letv\u00e6gts-guitarmusik kom aldrig i n\u00e6rheden af et egentligt gennembrud, men takket v\u00e6re Felt’s \u00a0insisterende udgivelser, for det meste frontet af en snakkesyngende sangstemme, som pr\u00f8vede bandleader Lawrence at imitere Tom Verlaine der imiterede Lou Reed, lykkedes det alligevel fortjent bandet at skabe sig et navn p\u00e5 den engelske musikscene. Men s\u00e5, lige da Felt begyndte at dufte en smule af succes, opl\u00f8ste \u00a0\u00fcberekcentriske Lawrence bandet og skyndte sig videre afsted mod nye og mere obskure projekter. I dag udsendes Felt’s f\u00f8rste fem albums i remastrede udgaver, og nu bandets mesteralbum Forever Breathes the Lonely Word<\/em> (1986) af gode kronologiske grunde ikke er iblandt dem, skal herfra specielt lyde en anbefaling til at investere i minialbummet The Splendor of Fear<\/em> (1984), der kan noget helt stemningsfuldt specielt i den \u00e6stetiske guitarflugt mellem de to guitarister\/sangskrivere Maurice Deebank og Lawrence. Her ‘The Stagnant Pool’, pladens ubestridte kongenummer med den seks minutters sv\u00e6vende instrumental-outro, der er alle pengene v\u00e6rd…<\/p>\n