{"id":55478,"date":"2018-03-07T21:20:41","date_gmt":"2018-03-07T19:20:41","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=55478"},"modified":"2018-03-07T22:41:53","modified_gmt":"2018-03-07T20:41:53","slug":"rip-nme","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/rip-nme\/","title":{"rendered":"RIP NME"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

66 \u00e5r skulle det blive til inden NME\/New Musical Express i dag m\u00e5tte meddele, dets dage som publiceret musikmagasin er talte. Da jeg voksede op havde NME og dets journalister – skarpe, meningsfyldte hoveder som f.eks. Paul Morley, Ian Penman, Danny Baker og Chris Bohn – enorm positiv magt i deres ofte meget subjektive pr\u00e6sentation som afvejning af tidens musik og kulturelle trends. Men som man ved selvsyn kan se p\u00e5 NME’s website, har kvalitetsnedturen, som f\u00f8lge af den digitaliserede verdensorden, v\u00e6ret lang, f\u00e6l og n\u00e5desl\u00f8s. S\u00e5 det er ingen overraskelse, der ikke l\u00e6ngere er penge i at s\u00e6lge, hvad nuomdage fremst\u00e5r som et kalorietomt sladderblad med et ukritisk halvhjertet fokus p\u00e5 underholdningsbranchen. D\u00e9n triste udvikling skal dog ikke ikke overskygge, hvor meget NME tidligere har betydet for specielt britisk musik, samt for alle os der levede igennem den. Avisen er hermed borte fra kioskernes hylder. Hvem skal nu redde unge liv?!<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

66 \u00e5r skulle det blive til inden NME\/New Musical Express i dag m\u00e5tte meddele, dets dage som publiceret musikmagasin er talte. Da jeg voksede op havde NME og dets journalister – skarpe, meningsfyldte hoveder som f.eks. Paul Morley, Ian Penman, Danny Baker og Chris Bohn – enorm positiv magt i deres ofte meget subjektive pr\u00e6sentation … L\u00e6s videre RIP NME<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n