https:\/\/youtu.be\/48d4irOHhLY<\/p>\n
P\u00e5 denne nostalgiske blog har vi skrevet meget om David Bowie, og nu skriver jeg om ham igen.<\/p>\n
Af uvisse \u00e5rsager har jeg haft et hul i min David Bowie-samling, nemlig albummet\u00a0The Buddha of Suburbia\u00a0<\/em>fra 1993. Det er baseret p\u00e5 lydsporet til tv-serien af samme navn, der s\u00e5 igen er baseret p\u00e5 Hanif Kureishis roman af samme navn. Romanen har jeg l\u00e6st, tv-serien fik jeg aldrig set. Og albummet fik jeg f\u00f8rst h\u00f8rt i \u00e5r. \u00a0Det fik ikke s\u00e6rlig megen opm\u00e6rksomhed, da det kom, og det er synd.<\/p>\n The Buddha of Suburbia<\/em>\u00a0er nemlig et album, der dels igen placerer Bowie i den engelske sammenh\u00e6ng, han kom fra, dels sender musikalske hilsner tilbage til albums som Low<\/em> og\u00a0Heroes<\/em> i sine instrumentalnumre. Tilmed er det faktisk ikke specielt d\u00e5rligt, synes jeg.\u00a0M\u00e5ske er det bare fordi jeg savner David Bowie? (Det g\u00f8r jeg nemlig.) Jeg har i al fald h\u00f8rt det en del gange p\u00e5 det seneste.<\/p>\n