{"id":55591,"date":"2018-03-14T16:00:34","date_gmt":"2018-03-14T14:00:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=55591"},"modified":"2018-03-15T12:15:02","modified_gmt":"2018-03-15T10:15:02","slug":"viva-viva-hate","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/viva-viva-hate\/","title":{"rendered":"Viva “Viva Hate”"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Det var ikke noget mesterv\u00e6rk, men alligevel en l\u00f8fterig og lovende begyndelse, da Morrissey i dag for 30 \u00e5r siden for tog hul p\u00e5 livet som soloartist i eget navn med debutalbummet “Viva Hate”<\/em>. De fleste The Smiths-tilh\u00e6ngere var med rette bekymrede for, om Morrissey uden Johnny Marr’s s\u00e5 perfekte musikalske rammer ville form\u00e5 at give klar mening, men med producer – og til lejligheden sangskriver – Stephen Street’s hj\u00e6lp, samt med guitar-es Vini Reilly fra Manchester\/Factory-bandet Durutti Column ombord, lykkedes det at lave et kraftfuldt afs\u00e6t mod fremtiden. Singlerne ‘Suedehead’ og ‘Everyday Is Like Sunday’ gjorde alt rigtigt p\u00e5 singalongfronten, mens ‘Little Man, What Now?’ og ‘Bengali In Platforms’ viste, at historiefort\u00e6lleren Morrissey, ham med sans for den personlige indlevelse, de knivskarpe tekstbilleder og den dryppende britiske melankoli, ikke var blevet begravet sammen med The Smiths. Bedst af alt var dog ‘Late Night, Maudlin Street’, en +syv minutters lang og billedskabende torch song<\/em> (tilsat undersk\u00f8n sk\u00e6lvende Vini Reilly-guitar) til sangerens h\u00e5bl\u00f8se 1970’er-baggrund af misery og Manchester, som s\u00e5dan vel n\u00e6rmest en solo-pendant til The Smiths’ ogs\u00e5 betragteligt tilbageskuende ‘I Know It’s Over’. At side 2 p\u00e5 “Viva Hate”<\/em> s\u00e5 bestod af en r\u00e6kke musikalsk ret anonyme numre, tog ikke s\u00e5 meget opm\u00e6rksomhed dengang i marts 1988. Soloraketten Morrissey var skudt op og i kredsl\u00f8b.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det var ikke noget mesterv\u00e6rk, men alligevel en l\u00f8fterig og lovende begyndelse, da Morrissey i dag for 30 \u00e5r siden for tog hul p\u00e5 livet som soloartist i eget navn med debutalbummet “Viva Hate”. De fleste The Smiths-tilh\u00e6ngere var med rette bekymrede for, om Morrissey uden Johnny Marr’s s\u00e5 perfekte musikalske rammer ville form\u00e5 at … L\u00e6s videre Viva “Viva Hate”<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n