{"id":5598,"date":"2009-03-12T16:21:24","date_gmt":"2009-03-12T14:21:24","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=5598"},"modified":"2009-03-12T16:21:24","modified_gmt":"2009-03-12T14:21:24","slug":"en-ny-linje","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/en-ny-linje\/","title":{"rendered":"En ny linje?"},"content":{"rendered":"

\"u2-no-line-on-the-horizon\"<\/a><\/p>\n

Her er \u00e5rets f\u00f8rste rigtigt kontroversielle indl\u00e6g.<\/p>\n

Vi er mange (f.eks. denne blogs forfattere) der godt har kunnet lide U2 engang, men er blevet grundigt tr\u00e6tte af is\u00e6r Bono og hans tiltagende selvfedme. Nogle l\u00e6sere af denne blog synes, vi af den grund har n\u00e6rmet os det hetzagtige. Musikalsk har der da heller ikke v\u00e6ret meget at komme efter hos U2 i det seneste lange stykke tid. Is\u00e6r How to Dismantle an Atomic Bomb<\/em> var en tr\u00e6ls oplevelse.<\/p>\n

Men – og nu kommer det – jeg synes faktisk, No Line on the Horizon<\/em> er et h\u00e6derligt album. Da sangene dukkede op p\u00e5 nettet, bestemte jeg mig til at h\u00f8re dem og jeg endte med at v\u00e6re s\u00e5 positivt stemt at jeg faktisk har k\u00f8bt albummet for nogleogtres kroner p\u00e5 WWW.<\/p>\n

Ligesom \u00a0R.E.M.’s\u00a0Accelerate<\/em> og Bruce Springsteens\u00a0Magic<\/em> har U2 fors\u00f8gt at vende tilbage til gamle dyder, her til begyndelsen af 1990’erne og lyden fra Achtung Baby<\/em> og Zooropa<\/em>. Resultatet er ikke p\u00e5 niveau med nogen af disse to albums; mindre kan nu ogs\u00e5 g\u00f8re det.\u00a0Brian Enos fingeraftryk er is\u00e6r tydeligt p\u00e5 f.eks. “Moment Of Surrender” og “Cedars Of Lebanon”, og nummeret “Magnificent” er ganske vist endnu et “jeg r\u00e5ber ud over stadion oppe fra bjerget”-U2-epos, men er s\u00e5 et vellykket et af slagsen. Eno er selvf\u00f8lgelig ikke garant for noget som helst i sig selv; han har trods alt ogs\u00e5 produceret f.eks. gabere som Coldplay og Slowdive. Men her g\u00e5r det okay.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig er min nyfundne ideologiske platform ikke uangribelig. Jens spurgte mig f.eks., om jeg nu ville v\u00e6re s\u00e5 frisindet og \u00e5ben over for f.eks. Big Fat Snake (et vilk\u00e5rligt ensemble af dette navn) at jeg ogs\u00e5 ville give dem en chance. Netop h\u00e9r vidste jeg ikke, hvad jeg skulle svare. Forskellen er m\u00e5ske den, at jeg selv efter mange \u00e5r aldrig har h\u00f8rt noget med fad\u00f8lsgruppen, som jeg kunne lide.<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Her er \u00e5rets f\u00f8rste rigtigt kontroversielle indl\u00e6g. Vi er mange (f.eks. denne blogs forfattere) der godt har kunnet lide U2 engang, men er blevet grundigt tr\u00e6tte af is\u00e6r Bono og hans tiltagende selvfedme. Nogle l\u00e6sere af denne blog synes, vi af den grund har n\u00e6rmet os det hetzagtige. Musikalsk har der da heller ikke v\u00e6ret … L\u00e6s videre En ny linje?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n