{"id":56794,"date":"2018-06-02T12:02:44","date_gmt":"2018-06-02T10:02:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=56794"},"modified":"2018-06-02T14:52:32","modified_gmt":"2018-06-02T12:52:32","slug":"her-er-the-promised-land","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/her-er-the-promised-land\/","title":{"rendered":"Her er The Promised Land"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Tror min egen personlige romance med det mytiske USA er liges\u00e5 farvet alene af lyden, fort\u00e6llingerne og sangene p\u00e5 Bruce Springsteen’s Darkness on the Edge of Town<\/em>, som af samtlige de amerikanske film jeg nogensinde har set. For s\u00e5 st\u00e6rkt billededannende st\u00e5r Springsteen’s nok allerbedste plade, der udkom i dag for 40 \u00e5r siden. M\u00e5 have v\u00e6ret helt fantastisk, at g\u00e5 forventningsfuld ned til sin pladebutik og k\u00f8be dette s\u00e5 ydmygt dog karakterst\u00e6rkt udseende album p\u00e5 dagen, fredag 2. juni 1978. Den gl\u00e6de var ikke mig forundt, for Springsteen var n\u00e6rmest ukendt land og ikke del af den nye efterpunkb\u00f8lge da, s\u00e5 jeg faldt langsomt – utroligt nok f\u00f8ltes det dengang decideret som en guilty pleasure, husker jeg – for ham og albummet n\u00e5r jeg gik forbi min stores\u00f8sters v\u00e6relse, hvor Darkness<\/em> l\u00e5 i h\u00f8j rotation. Albummet kunne<\/em> have haft et helt andet udtryk end det jeg h\u00f8rte, for Springsteen skrev og indspillede hele 40-50 sange, hvoraf de endelige ti, dem, der i sammenh\u00e6ng bedst kunne tegne det kuldsl\u00e5ede USA han \u00f8nskede at bev\u00e6ge sig i p\u00e5 denne efterf\u00f8lger til Born to Run<\/em> (1975), blev udvalgt. Mange af de fravalgte sange har i\u00f8vrigt siden set dagens lys p\u00e5 udgivelser som dbl-albummetThe Promise<\/em> (2010) og Tracks<\/em>-boxen (1998). Her nedenunder f\u00f8lger en af v\u00e6rkets hj\u00f8rnesange, ‘The Promised Land’ som \u00e5bner side 2, i en klassisk stor liveoptagelse fra Darkness<\/em>-touren, der skyllede gennem Nordamerika helt hen til slutningen af 1978. For mig er ‘Badlands’, ‘Candy’s Room’, den magel\u00f8se ‘Racing In The Street’, ‘The Promised Land’, ‘Factory’, ‘Prove It All Night’, titelnummeret og de andre fra Darkness<\/em> lyden af solbr\u00e6ndt, ildevarslende, m\u00f8rkegr\u00f8n, bev\u00e6gende sommer. En st\u00e6rk f\u00f8lelsesladet energi, ja, men – og det er det specielle Springsteen kan – med en kerne af h\u00e5b og sult efter liv i sig. Alt det musik kan n\u00e5r som bedst. S\u00e5 nyd endelig Darkness on the Edge of Town<\/em> h\u00f8jt i aften, hvadenten (helt Springsteen’sk…!) i en bil p\u00e5 vej afsted, eller zu hause med en kold \u00f8l i h\u00e5nden. <\/p>\n