{"id":56841,"date":"2018-06-05T10:31:38","date_gmt":"2018-06-05T08:31:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=56841"},"modified":"2018-06-05T13:17:57","modified_gmt":"2018-06-05T11:17:57","slug":"hvad-kunne-have-vaeret","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/hvad-kunne-have-vaeret\/","title":{"rendered":"Hvad kunne have v\u00e6ret"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

I de Springsteen-notesb\u00f8ger, som er en del af boxsettet The Promise: The Darkness On The Edge Of Town Story (2010),\u00a0<\/em>er der flere undervejs-tracklister af hvordan albummet kunne se ud og hvad det skulle indeholde af de alt for mange sange, der blev indspillet. En af de senere tracklists starter med en sang med titlen ‘The Way (You Belong To Me), en meget enkel men effektiv k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring, der h\u00f8rt kun vinder ved sit m\u00f8rkt underspillede rum og ensomme melodiske sprog. ‘The Way’ blev dog skrottet og albummet startede, hvad de fleste nok ved, istedet med en helt anderledes udadvendt attentiongrabber, nemlig den nu Springsteen-essentielle ‘Badlands’, der med det samme tr\u00e6kker Darkness’<\/em> ubarmhjertige hovedtema st\u00e6rkt op. Men hvad s\u00e5 med fine ‘The Way’?! Sangen blev i f\u00f8rste omgang aldrig udgivet, ej heller nogensinde spillet live, og fik f\u00f8rst et semi-offentligt liv langt senere, da den i 90’erne begyndte at dukke op blandt Springsteen-samlere p\u00e5 obskure outtake-bootlegs. ‘The Way’ blev ogs\u00e5 forbig\u00e5et i 1998 da Springsteen udsendte sin Tracks<\/em>-box med 66 hidtil uudgivne studienumre fra arkiverne, og fik sig s\u00e5ledes f\u00f8rst en regul\u00e6r udgivelse i 2010 p\u00e5 The Promise<\/em>, Springsteen’s dbl-CD-udgivelse med uudgivne sange udelukkende fra Darkness<\/em>-indspilningerne, men selv der dog kun som skjult og uannonceret bonustrack til allersidst. S\u00e5ledes behandler Springsteen s\u00e5 helst\u00f8bt en k\u00e6rlighedssang, der for andre mindre form\u00e5ende artister muligvis kunne have v\u00e6ret karrieredefinerende. Ja, det hedder vel overskud. Lidt vraggods fra aborterede ‘The Way’ fik verden dog at h\u00f8re allerede i 1980, godtnok da uden at vide det; to linjer fra sangens sidste vers, ‘Sometimes at night I lie awake \/\u00a0I pull you close and feel each breath you take…’<\/em> dukker op i det konkluderende vers p\u00e5 titelnummeret p\u00e5\u00a0The River<\/em> som ‘At night on them banks I’d lie awake \/\u00a0And pull her close just to feel each breath she’d take…<\/em>‘. Ja, en mester m\u00e5 gerne genbruge sig selv. Her er ‘The Way’…<\/p>\n