Vi sender tanker mod \u00f8st, til de af jer, som i aften skal opleve Depeche Mode-f\u00e6nomenet p\u00e5 \u00c5rhus Atletion (yes, det vi andre knap s\u00e5 fint kalder \u00c5rhus Stadion). Rapporter ude fra verden tyder p\u00e5 et band i topform, s\u00e5 vi \u00f8nsker stor forn\u00f8jelse p\u00e5 den her lovende dag, hvor ikke engang vejret har t\u00e6nkt sig at sp\u00e6nde ben. Setlisten er mere hitorienteret end i vinter – jo, det kan lade sig g\u00f8re! – bl.a. er Stripped, en af de mest klassiske DM-singler, nu igen med.<\/p>\n
Apropos singler, s\u00e5 er der tre aktuelle af slagsen, som spilles meget her lige nu:<\/p>\n
Muse – “Supermassive Black Hole”
\nGodt nyt for alle der troede at regul\u00e6r falset-sang var blevet sl\u00e5et n\u00e5desl\u00f8st ihjel af Prince, Mek Pek og Kasper Winding. For Muse er tilbage i genren med et m\u00e6gtigt nummer om uhm…. smeltende gletschere bag nattens m\u00f8rke og superstjerner der bliver suget ind i det “supermassive”!?! Ved endnu ikke hvad man kan f\u00e5 ud af det, men heldigvis er toner og lyd s\u00e5 meget mere umiddelbart givende. Muse form\u00e5r lidt a la Placebo at for\u00e6re en foruroligende smuk, lettere presset paranoiastemning af fred og masser af fare. Randen af hysteri fotograferet og sat i ramme. Et sammenstyrtende univers i en lille top-single.<\/p>\n
Morrissey – “The Youngest Was The Most Loved”
\nEn af de bedste sange fra Ringleader, her med 2 glimrende ekstraspor, “Ganglord” og postpunkbandet Magazine’s fine “Song From Under The Floorboards”. Sidstn\u00e6vnte med meget Morrissey’ske \u00e5bningord: “I am angry, I am ill and I’m as ugly sin \/ I don’t know what keeps me alive and kicking”. Av!<\/p>\n
The Raconteurs – “Steady As She Goes”
\nRider ikke White Stripes-toget. Faktisk k\u00f8bte jeg hovedsageligt albummet med amerikanske Von Bondies, efter at deres sanger havde v\u00e6ret i direkte slagsm\u00e5l med WS’s Jack White. T\u00e6nkte s\u00e5 m\u00e5tte de alts\u00e5 v\u00e6re gode, Von Bondies. Men man skal ikke forn\u00e6gte kvalitet, og debutsinglen med Jack White’s fritidsprojekt The Raconteurs rammer bulls eye i den glemte kategori power pop. Stramt tilbageholdt vers, melodisk forl\u00f8sende distortion-omkv\u00e6d, som i den klassiske Pixies\/Nirvana-formel. Hele Raconteurs-albummet er for Led Zep-orienteret til disse sarte \u00f8rer, men singlen er 1-3-3-4-perfekt.<\/p>\n