{"id":58275,"date":"2018-08-24T00:06:07","date_gmt":"2018-08-23T22:06:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=58275"},"modified":"2018-08-24T13:20:35","modified_gmt":"2018-08-24T11:20:35","slug":"interpol-i-live","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/interpol-i-live\/","title":{"rendered":"Interpol i en slags live"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Kendte man ikke Interpol og h\u00f8rte deres nye album Marauder<\/em>, ville en kriblende opstemthed indfinde sig. For her er et velspillende, vitalt band, der i bedste kantede postpunkeftersl\u00e6bstradition sl\u00e5r sig skramlende l\u00f8s, s\u00e5 selv m\u00e5nen m\u00e5 d\u00e6mpe sine blege str\u00e5ler p\u00e5 albummets begsorte nattehimmel. Virtuos, kontrolleret men befriende skramlet musicieren suppleres af en sanger, der kan sin placering i lydbilledet, og stikker ud med meldinger et faldende sted mellem telegram, k\u00f8lig sarkasme og resigneret n\u00f8dr\u00e5b. Men for de mange af os der, efter Interpol’s tre f\u00f8rste s\u00e5 formfuldendte albums, har ventet i t\u00e5lmodighed p\u00e5 mere af samme klasse, er det en langt mere blandet f\u00f8lelse Marauder<\/em> aff\u00f8der. <\/p>\n

For vel lykkes det den velrenommerede indie-producer Dave Friedmann + band at bringe det liv, der har v\u00e6ret s\u00e5 grelt savnet p\u00e5 plade de seneste elleve (!) Interpol-\u00e5r, men de seneste to albums udtalte problemer med sangskrivning best\u00e5r desv\u00e6rre. Interpol’s adelsm\u00e6rke de f\u00f8rste \u00e5r var den forunderligt fuldtudviklede \u00e6stetiske overbygning bandets musik kom med. Ikke en tone syntes overfl\u00f8dig eller andet end perfekt i de k\u00f8lige katedraler af dunkel sk\u00f8nhed, Interpol udgav som sine numre. Nu er alt anderledes. P\u00e5 Marauder snubler man som lytter i et v\u00e6k over temaer, akkorder, breaks, der i konstant rastl\u00f8s omskiftelighed n\u00e6rmest synes…vilk\u00e5rlige. Nogle af dem n\u00e5r nogenlunde lykkeligt frem til deres destination, andre forvilder sig og giver helt op p\u00e5 halvvejen. <\/p>\n

Man fristes igen t\u00e6nke, om Interpols engang s\u00e5 100% veltilrettelagte musik nu mere tilvirkes efter et tilf\u00e6ldighedsprincip? Og om ex-bassist Carlos Dengler, der k\u00f8rte kreativt livstr\u00e6t p\u00e5 bandet efter de tre f\u00f8rste albums og gik ud i 2010, var et langt mere essentielt medlem for bandets kvalitet end antaget dengang? Isoleret set er nye Marauder<\/em> et atmosf\u00e6refyldt Interpol-album med sine givende Interpol-\u00f8jeblikke – specielt ‘Surveillance’ og ‘Flight Of Fancy’ h\u00e6ver niveauet betragteligt – men i det st\u00f8rre billede er det f\u00f8rst og fremmest endnu et stik i hjertet. Fordi det der kom f\u00f8rst var s\u00e5 meget st\u00f8rre end en interessant rodebutik. <\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kendte man ikke Interpol og h\u00f8rte deres nye album Marauder, ville en kriblende opstemthed indfinde sig. For her er et velspillende, vitalt band, der i bedste kantede postpunkeftersl\u00e6bstradition sl\u00e5r sig skramlende l\u00f8s, s\u00e5 selv m\u00e5nen m\u00e5 d\u00e6mpe sine blege str\u00e5ler p\u00e5 albummets begsorte nattehimmel. Virtuos, kontrolleret men befriende skramlet musicieren suppleres af en sanger, der … L\u00e6s videre Interpol i en slags live<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n