Var en tur i \u00c5rhus i lighed med en del andre, der g\u00e6ster denne blog.<\/p>\n
Det startede temmelig usk\u00f8nt med en plads i k\u00f8en lige bag fire mennesker, der mildt sagt var sansel\u00f8st berusede. Omsider stod jeg dog p\u00e5 stadion, og kl. 19.00 begyndte koncerten.<\/p>\n
Engelske Mohair var lige s\u00e5 sp\u00e6ndende som deres uldne navn antyder. Med andre ord endnu et anonymt britisk guitarband; deres lyd var et uoriginalt opkog af Blur, som de l\u00f8d omkring Modern Life Is Rubbish<\/em> – desv\u00e6rre uden talentet fra Damon Albarn m.fl.<\/p>\n Og s\u00e5… The Raveonettes. De har engang skrevet en god sang, s\u00e5 derfor besluttede de sig til at skrive den igen (og igen og…)<\/p>\n Omsider kom Depeche Mode, og ballet kunne begynde for alvor.<\/p>\n Rygterne talte sandt; de var i topform.<\/p>\n Fra aakjaer ved vi at den pr\u00e6cise s\u00e6tliste var<\/p>\n Intro Ekstranumre:<\/em><\/p>\n Leave In Silence Is\u00e6r de tre numre fra Violator<\/em>, der afsluttede det egentlige s\u00e6t, viste et band, der k\u00f8rte med klatten. Gl\u00e6den ved at v\u00e6re sammen igen p\u00e5 en scene og ved at spille de gamle numre var helt \u00e5benlys, selv set helt ovre fra den modsatte langside.<\/p>\n
\nA Pain That I\u2019m Used To
\nA Question Of Time
\nSuffer Well
\nPrecious
\nWalking In My Shoes
\nStripped
\nHome
\nIt Doesn\u2019t Matter Two
\nIn Your Room
\nNothing\u2019s Impossible
\nJohn The Revelator
\nI Feel You
\nBehind The Wheel
\nWorld In My Eyes
\nPersonal Jesus
\nEnjoy The Silence<\/p>\n
\nPhotographic
\nNever Let Me Down Again<\/p>\n