{"id":58507,"date":"2018-09-07T11:16:29","date_gmt":"2018-09-07T09:16:29","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=58507"},"modified":"2018-09-07T11:19:38","modified_gmt":"2018-09-07T09:19:38","slug":"historiens-b-sider-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/historiens-b-sider-2\/","title":{"rendered":"Historien om en b-side"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

3. juni 1966: En berusende VM-sommer i England er under opsejling da The Kinks udsender singlen ‘Sunny Afternoon’, en smart skrevet popsang, der oser af England, music hall, anglofilt klassesamfund og tilbagel\u00e6net, ja, sommersolskin. Sangen ligger i juli et par uger p\u00e5 f\u00f8rstepladsen p\u00e5 den engelske singlehitliste, s\u00e5 alt er godt i Kinksland. Blandt bandets hardcoretilh\u00e6ngere er det dog b-siden, der bliver det blivende hit. <\/p>\n

Ray Davies har samtidig skrevet en kantet sang til de mere r\u00e5 The Animals, men f\u00e5r et nej tak fra Newcastle-bandet. Derfor indspiller The Kinks selv sangen – atypisk for en Ray Davies-sang med bror Dave p\u00e5 lead vox – og s\u00e6tter den p\u00e5 b-siden af ‘Sunny Afternoon’. Det p\u00e5g\u00e5ende resultat g\u00e5r lige hjem hos The Kinks’ helhjertede f\u00f8lge af mods, der lever deres liv for weekender, bl\u00e5 piller og hurtige forn\u00f8jelser. ‘I’m Not Like Everybody Else’ bliver med sin trodsige modstand mod konformitet deres slagsang, og derfor med det samme en erkl\u00e6ret koncertfavorit. <\/p>\n

At ‘I’m Not Like Everybody Else’ f\u00e5 \u00e5r tilbage – dog i en nyere liveversion med Ray p\u00e5 lead vox – optr\u00e5dte prominent som slutmusik i et afsnit af Sopranos, har endelig givet The Kinks-sangen den opm\u00e6rksomhed, dens oprindelige placering d\u00e6kkede for. Ja, b-sider, mand! <\/p>\n