{"id":58770,"date":"2018-09-21T17:24:47","date_gmt":"2018-09-21T15:24:47","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=58770"},"modified":"2018-09-21T21:15:49","modified_gmt":"2018-09-21T19:15:49","slug":"paradokset-jeff-tweedy","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/paradokset-jeff-tweedy\/","title":{"rendered":"Paradokset Jeff Tweedy"},"content":{"rendered":"

Ville egentlig have kastet et par ord efter The Blue Hour<\/em>, det nye Suede-album, der udkommer i dag, men tror hverken en umiddelbar skepsis herfra eller Brett Anderson’s bl\u00e5 time vil kunne drage nogen fordel af det endnu. S\u00e5 her istedet noget ganske andet…<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Sidste fredag h\u00f8rte jeg under en k\u00f8retur for f\u00f8rste gang i al for lang tid Wilco’s gennembrudsplade, dbl-albummet Being There<\/em> (1996). Slog mig dels hvor mange gode sange der er p\u00e5 Being There<\/em>, men samtidig – og nok s\u00e5 vigtigt – hvor det dog kl\u00e6der Wilco-frontmanden Jeff Tweedy’s egenartet varme og melankolsk karakterfulde stemme med en klassisk god melodi at folde sig ud p\u00e5.<\/p>\n

Stor respekt for den kunstneriske vej han og Wilco har valgt siden dengang, men de efterh\u00e5nden mere og mere formeksperimenterende albums har gennemg\u00e5ende taget de mere hjerteknusende melodier ud af Tweedy’s mund. Hvilket isoleret set er synd, for han er en fantastisk soulsurfer af den banalt sangbare melodi, uanset det s\u00e5 er Blondie’s ‘Dreaming’, The Shirelles ‘Will You Love Me Tomorrow’, eller sange som hans egne ‘She’s A Jar’, ‘Jesus, Etc.’ og ‘You And I’, der leveres.<\/p>\n

Den kvalitet lever ogs\u00e5 her, i et forholdsvis ukendt samarbejde, en duet med den her forleden featurede Nikki Sudden, p\u00e5 sidstn\u00e6vntes album Red Brocade<\/em> (2003). ‘Farewell My Darling’ er som sang set ikke noget s\u00e6rligt, en rundgang der bare gentages og gentages. Nikki Sudden g\u00f8r det han er god til p\u00e5 den, en Pete Doherty-l\u00f8s\/sjusket afs\u00f8gning i gr\u00e6nselandet til den egentlige sangmelodi, mens Jeff Tweedy til geng\u00e6ld ubesv\u00e6ret str\u00f8r om sig med det egentlige romantisk-fortabte tryllest\u00f8v. Det er jo den sj\u00e6ldne kunst han<\/em> kan.<\/p>\n