![](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/images\/70013.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Der er netop udkommet en opsamling med The Replacements, Don’t You Know Who I Think I Was<\/em>. The Replacements huserede i Minneapolis i 1980’erne og gik fra hinanden i 1991. Tre af medlemmerne – Paul Westerberg og br\u00f8drene Bob og Tommy Stinson – havde nordiske aner (Stinson er den amerikaniserede form af Steensen).<\/p>\n The Replacements blev oprindelig kategoriseret som en slags punk, men i realiteten var det n\u00e6rmere sjusket garagerock. Fra og med deres tredje album Let It Be<\/em>, hvor man bl.a. kunne h\u00f8re Peter Buck fra R.E.M. spille med p\u00e5 et nummer, var det dog klart at vi her havde at g\u00f8re med en gruppe, der var inspireret af The Kinks, Bruce Springsteen og ikke mindst de lidet kendte Big Star, hvis frontfigur Alex Chilton faktisk spillede med p\u00e5 enkelte senere numre og var med til at producere lidt. Og det blev klart at sangeren Paul Westerberg var en us\u00e6dvanligt dygtig sangskriver, der mestrede b\u00e5de den enkle rock og balladerne. Rockmusikken var af den slags, som nogle af os vil betegne t\u00f8frock<\/em>.<\/p>\n The Replacements fik aldrig deres store gennembrud – en kombination af at v\u00e6re dukket op p\u00e5 det forkerte tidspunkt og af d\u00e5rlig situationsfornemmelse. Alt for mange af deres koncerter gik op i hat og briller eller regul\u00e6re udskejelser p\u00e5 grund af druk. Videoer gad de ikke rigtig lave, og MTV syntes de derfor ogs\u00e5 var noget pjat. For s\u00e5 vidt en fornuftig indstilling, men…<\/p>\n Da de endelig fik taget sig sammen, var toget k\u00f8rt og grungen ventede om hj\u00f8rnet. Men de tre albums Let It Be<\/em>, Tim<\/em> og Pleased To Meet Me<\/em> er anbefalelsesv\u00e6rdige (de senere to Don’t Tell A Soul<\/em> og All Shook Down<\/em> s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5).<\/p>\n Og bagefter? Paul Westerberg indledte en solokarriere, der efterh\u00e5nden er blevet mere og mere egenr\u00e5dig. Tommy Stinson pr\u00f8vede ogs\u00e5 at g\u00e5 solo, men er for tiden bassist i Guns’n’Roses. Trommeslager Chris Mars er kunstmaler.<\/p>\n I dag er The Replacements ikke s\u00e6rlig hippe, og da slet ikke i punk\/indie-kredse, men pr\u00f8v at lytte til is\u00e6r alt-country-navne som Ryan Adams eller Wilco (is\u00e6r som de l\u00f8d f\u00f8r i tiden), og man kan fornemme hvor de har sat et blivende aftryk.<\/p>\n Den nye opsamling er ikke den f\u00f8rste; for nogle \u00e5r siden kom All For Nothing\/Nothing For All<\/em>, der dog kun d\u00e6kker de sidste \u00e5r af gruppens karriere, hvor de havde kontrakt med Warner Bros. Den gamle opsamling havde en masse outtakes og sv\u00e6rt tilg\u00e6ngelige b-sider; den nye har to helt nyindspillede numre. Det lykkedes nemlig at f\u00e5 Tommy Stinson, Chris Mars og Paul Westerberg i studiet igen (Bob Stinson d\u00f8de for nogle \u00e5r siden). Resultat: “Message To The Boys” og “Pool & Dive”, to fuldfede t\u00f8fnumre!<\/p>\n (Og s\u00e5 n\u00e5ede Jens at se The Replacements spille i K\u00f8benhavn lige inden de gik fra hinanden; jeg boede i Skotland og gik glip af dem p\u00e5 samme turn\u00e9, da de g\u00e6stede Glasgow. \u00c6v \u00e6v \u00e6v \u00e6v.)<\/p>\n