{"id":59344,"date":"2018-10-26T22:33:09","date_gmt":"2018-10-26T20:33:09","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=59344"},"modified":"2018-10-27T11:13:17","modified_gmt":"2018-10-27T09:13:17","slug":"down","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/down\/","title":{"rendered":"Down"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Den her bastard af et skrivekrampe-ramt R.E.M.-album – det f\u00f8rste uden trommeslager Bill Berry – udkom i dag for 20 \u00e5r siden. L\u00e6rte aldrig at blive god ven med det, hverken hvad galdt de for R.E.M. s\u00e5 kluntede sangstrukturer, den retningsl\u00f8se produktion, eller Stipe’s stift l\u00e5ste ord. N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 er ‘Lotus’ og ‘Walk Unafraid’ stadig veldrejede rocknumre, ‘At My Most Beautiful’ en musikalsk fornem Beach Boys-tribute, og ‘Parakeet’ en ballade s\u00e5 smuk, den end ikke ville have gjort sig til skamme ved siden af ‘Nightswimming’ og ‘Find The River’, der sidst p\u00e5 Automatic for the People<\/em> (1992). Det var og er bare ikke nok til at redde et helt R.E.M.-album. Her f\u00f8romtalte ‘Lotus’ optaget p\u00e5 efter\u00e5rets promotour, der bl.a. b\u00f8d p\u00e5 seks TV-transmitterede shows p\u00e5 sm\u00e5 klubber. Ikke mindst Stockholm’s Grand Hotel b\u00f8d p\u00e5 en mindev\u00e6rdig aften, der gav et langt mere vitalt og positivt indtryk end det album, man var afsted for at tjene…<\/p>\n