\nP\u00e5 Centralbiblioteket i Viborg var det en af de plader man tilbage i midt-70’erne bare m\u00e5tte tage med sig hjem. Om ikke for andet, s\u00e5 ialfald fordi det enkle, r\u00e5, sandpapirfarvede cover lovede andre og s\u00e5 mere sp\u00e6ndende ting end langt de fleste andre albums dengang, der som oftest kom ikl\u00e6dt lunkne, hippie-progressive farver og grim, ussel grafik.<\/p>\n
Siden har Live At Leeds f\u00e5et n\u00e6sten officiel klassikerstatus, som en af de allerbedste liveplader nogensinde. Den slags overvejelser fandtes ikke da jeg f\u00f8rst h\u00f8rte pladen p\u00e5 mit v\u00e6relse. Da var det kun dens eksplosivitet jeg lagde m\u00e6rke til. Blev dog ikke lukket indenfor i sangenes mange soloer, og kom derfor aldrig helt p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6nge med pladens bagm\u00e6nd, The Who. Og dog alligevel, for deres udgave fra Leeds af Eddie Cochran’s “Summertime Blues” var noget af det vildeste jeg kunne finde. Og den slags var v\u00e6rd at s\u00e6tte pris p\u00e5!<\/p>\n
Siden har jeg aldrig h\u00f8rt Live At Leeds, lige indtil i g\u00e5r, efter at have l\u00e6st nedenlinkede artikel om den fra engelske The Guardian. Fuck, t\u00e6nk hvis vi her i landet ogs\u00e5 havde en avis, der skrev liges\u00e5 seri\u00f8st og begejstret om moderne musik…! Som det er nu begr\u00e6nser vores egne dagblades musikd\u00e6kning sig til et eventuelt promo-interview i forbindelse med en nyudgivelse, nogle sporadiske live- og pladeanmeldelser, og s\u00e5 den lille andedams-notits, som n\u00e5r en celebrityguitarist er faldet ned fra en palme, eller, som n\u00e5r et lokalt band har vundet sig en kontrakt i udlandet – woaw, hvor oplysende! Men simpelthen ikke godt nok.<\/p>\n
Det er en helt anden snak. Tilbage til The Who og og the Leeds side-streets that you slip down. Overraskende stor oplevelse at genh\u00f8re pladen, der absolut ikke fremst\u00e5r tammere med tiden. Og hvad der oprindeligt var et album med kun 6 sange er nu en broget samling p\u00e5 hele 14. S\u00e5 jo, vi taler her h\u00f8jeste potens af CD-mediets velsignede revisionisme. For endelig er der blevet plads til de korte, direkte sange, som The Who is\u00e6r mestrede. Og som f\u00e5r de oprindeligt udsendte lange freestyle-numre sat i et for mig mere dramaturgisk forst\u00e5eligt perspektiv.<\/p>\n
At h\u00f8re The Who-hj\u00f8rnesten som “I Can\u00b4t Explain”, “Substitute”, “Tattoo” og “I’m A Boy” spillet lyslevende ud, med den specielt voldsomme, ekspressive lyd fra den svedige aften i studenter-cafeteriet, er langt mere v\u00e6rd end de n\u00e6sten ingen penge, som Live At Leeds kan f\u00e5es til i dag. Det sagt af en mand, der alts\u00e5 indtil i g\u00e5r kun havde to singler – “Substitute” og “Pictures Of Lily” – med bandet. Men l\u00e6s nu skrivet i den engelske avis og f\u00e5 selv lyst til at tage en tur i tidsmaskinen til Leeds, en kold februaraften i 1970.<\/p>\n
http:\/\/arts.guardian.co.uk\/features\/story\/0,,1798259,00.html<\/p>\n