{"id":59720,"date":"2018-11-19T20:51:10","date_gmt":"2018-11-19T18:51:10","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=59720"},"modified":"2018-11-19T21:22:27","modified_gmt":"2018-11-19T19:22:27","slug":"autoamerican","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/autoamerican\/","title":{"rendered":"Autoamerican"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Blondie’s femte og m\u00e6rkeligste album fylder 38 i dag. Pladen med den magel\u00f8se titel Autoamerican<\/em> udkom 19. november 1980 efter to hektiske \u00e5r, hvor Blondie’s karriere var g\u00e5et amok med Parallel Lines<\/em> (1978) og Eat to the Beat<\/em> (1979). Fra af at have v\u00e6ret et niche-new wave band fra New York, sad Debbie Harry & hendes band nu tungt p\u00e5 verdensherred\u00f8mmet i moderne hitlistegangbar popmusik. Ikke mindst takket v\u00e6re producer Mike Chapman, hvis sans for perfektionens detalje havde givet Blondie den luksus-finish, som gjorde alting muligt p\u00e5 det st\u00f8rste kommercielle plan. <\/p>\n

Autoamerican<\/em> kom p\u00e5 den baggrund som et besynderligt skizofrent udspil, fanget som det var af p\u00e5 den ene side bandets business-forpligtende mainstreamstatus, p\u00e5 den anden dets medlemmers langt mere sofistikerede musikalske ambitioner. Det h\u00f8res allerede p\u00e5 det svimlende orkestralt-besatte \u00e5bningsnummer ‘Europa’, p\u00e5 den modernistiske art-disco-efterf\u00f8lger ‘Live It Up’, som s\u00e5 igen afl\u00f8ses af et kontant stil- og tidsskift over i charleston-inspirerede ‘Here’s Looking At You’, og s\u00e5 fremdeles videre i slingrende kurs. Hitsinglerne fra pladen var henholdsvis et noget blodl\u00f8st cover af The Paragons’ jamaicanske rocksteady-hit ‘The Tide Is High’ fra 1966, og s\u00e5 Debbie Harry\/Chris Stein’s egen ‘Rapture ‘, hvor New York City’s da helt nye hiphop\/rap-scene st\u00e5r som musikalsk grundstof. <\/p>\n

Men det er ikke de to hits der st\u00e5r tilbage i dag, mere f\u00f8lelsen af et levende band, der stadig har alt for mange ambitioner – og for god smag – til at kunne begr\u00e6nse sig til den forventede rolle som ukompliceret hitleverand\u00f8r. Rodebutik eller ej, Autoamerican<\/em> n\u00e5r vidt omkring, er sine steder parodien n\u00e6r, men rammer ogs\u00e5 peaks, hvor popmusik bliver til kunst. Og kedelig er den aldrig. Ingen ringe bedrift af et band da med hele verden automatisk for sine f\u00f8dder.<\/p>\n