Genkalder jeg h\u00f8rte radio, hvor programv\u00e6rten talte om en grim og primitiv musikstil, der var det helt nye i England. En slags ‘rendestens-rock’, der gik under navnet punk, hvis agenda var opr\u00f8r. Opr\u00f8r mod mod samfundets normer, opr\u00f8r mod tidens superstjerne-besatte musik. En af dens fremmeste eksponenter var et debuterende London-band ved navn Sex Pistols, og her var s\u00e5 deres f\u00f8rste single. ‘Anarchy In The UK’ l\u00f8d uden forvarsel som cementblander p\u00e5 overdrive, som en stj\u00e5let bil der med vilje k\u00f8rte galt. Det l\u00f8d for vildt, helt r\u00e5t og udestilleret. Kort tid efter spillede programmet ogs\u00e5 The Saints (‘I’m Stranded’), The Ramones (‘Glad To See You Go’) og The Stranglers (‘Get A Grip On Yourself’). Mit liv var begyndt.<\/p>\n