\nZach Condon, 19 \u00e5r og opvokset i Albuquerque, har netop under navnet Beirut udsendt sin debut Gulag Orkestar, en af \u00e5rets mest specielle plader. Guitarforladt amerikansk indie, forkl\u00e6dt som \u00f8steurop\u00e6isk balkan-folkemusik af den mest l\u00e6ngselsfulde slags, spreder vemodige toner udover horn-, harmonika- og ukulele-fyldte sange med eksotiske titler som “Bratislava”, “Prenzlauerberg”, “Rhineland (Heartland)”, “After The Curtain” og “The Bunker”. Ved ikke hvad unge Zach har med \u00d8steuropa, men i hans hjerte st\u00e5r Jernt\u00e6ppet endnu og beskytter mod alt det, vi i Vesten kender som vores. P\u00e5 papiret ligner Beirut’s sange derfor d\u00f8dsd\u00f8mt musikturisme og retro, men virkeligheden er heldigvis n\u00e5digere ved Zach’s f\u00e6rd ind gennem en fremmed kulturs tall\u00f8se faldgruber. Her er intim gl\u00e6de, her er sorg. Her er begravelsesmarcher, valse, fanfarer. Her er knejper og gamle, m\u00f8rke balsale. Der er ogs\u00e5 \u00e5rstider. Og vi f\u00e5r n\u00e6tter, dage, der flyder som var de Donau. Og slagmarker. Og brostensbelagte gader. Og en enlig Young Marble Giants-rytmebox fra forrige \u00e5rhundrede. Og meget, meget andet. L\u00e6nge siden man har h\u00f8rt musik, der n\u00e6rmest giver lyst til at f\u00e5 en partitro, slovakisk penneveninde. Gulag Orkestar er d\u00e9t fine album, fra en levende amerikaner med alle antenner ude.<\/p>\n