{"id":60700,"date":"2019-01-14T21:23:33","date_gmt":"2019-01-14T19:23:33","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=60700"},"modified":"2019-01-15T11:20:53","modified_gmt":"2019-01-15T09:20:53","slug":"this-was-the-modern-world-2","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/this-was-the-modern-world-2\/","title":{"rendered":"This was the modern world"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Grimme h\u00f8jhuse og sammenbidte unge m\u00e6nd i mod-t\u00f8j. Man kan n\u00e6sten se p\u00e5 The Jam’s andet album – udsendt i november 1977, kun seks m\u00e5neder efter debuten In The City<\/em> – hvordan indholdet lyder; en vred, hvid beatmusik uden en eneste omvej ud i musikalske overdrev, krydret med lige dele krads socialrealisme og idoliserende musikalske Who\/Kinks-referencer. Jeg k\u00f8bte This is The Modern World<\/em> i 1978. ‘London 1978’ er der lidt vandaliserende skrevet med kuglepen p\u00e5 innersleevet, og som huskes blev albummet k\u00f8bt p\u00e5 en sprogrejsetur til England. Men noget stemmer ikke her, for vinylen er et skandinavisk tryk. <\/p>\n\n\n\n

Under alle omst\u00e6ndigheder var albummet et af dem jeg h\u00f8rte allermest som 14-15-\u00e5rig. Men siden ikke ofte. For The Jam blev hurtigt s\u00e5 meget bedre end her. N\u00e6ste \u00e5rs All Mod Cons<\/em> var et syvmileskridt fremad, og 1979-albummet Setting Sons<\/em> af endnu h\u00f8jere kvalitet. S\u00e5 This Is the Modern World<\/em> l\u00f8d meget hurtigt som det den var, nemlig en for hurtigt skrevet opf\u00f8lger til debuten. <\/p>\n\n\n\n

L\u00f8rdag middag – som optakt til Liverpool-kampen i Brighton – h\u00f8rte jeg en best of<\/em>, der udkom for et par \u00e5r siden i forbindelse med en stor The Jam-udstilling i Liverpool. Flot er den med sine tre vinyler i mod-rigtigt hvidt, bl\u00e5t og r\u00f8dt. Men det f\u00f8ltes s\u00e6rt forkert, at h\u00f8re en (i\u00f8vrigt glimrende) ny opsamling med et band engang kendt s\u00e5 n\u00e6rt. I de \u00e5r var The Jam liges\u00e5 store som The Clash, ogs\u00e5 i min verden. Men hvor sidstn\u00e6vntes musik er blevet st\u00e5ende lyslevende og nutidigt \u00e5ben, s\u00e5 lyder The Jam nu anderledes som en lukket tidslomme, et fint men fjernt minde om noget der var.<\/p>\n\n\n\n

Derfor blev opsamlingen gemt v\u00e6k, og de rigtige albums og singler fra dengang istedet trukket frem. Alts\u00e5 the real<\/em> thing! Og her var det s\u00e5, jeg vel for f\u00f8rste gang i mit voksenliv h\u00f8rte This Is The Modern World<\/em> som samlet album. En m\u00e6rkelig oplevelse. For vel virkede pladen nu musikalsk karrikeret og decideret tekst-naiv i sit indignerede take p\u00e5 England anno 1977. Jo, den har endda en protestsang om trafikken i London kaldet…’London Traffic’. Men samtidig kunne jeg intuitivt genkende dens glemte sange og de st\u00e6rke billeder, de engang sendte afsted. Og pinagtigt huske, jeg s\u00e5 afslutningsnummeret ‘In The Midnight Hour’ som en af de bedste The Jam-sange nogensinde. Lagde dengang ikke m\u00e6rke til Wilson Pickett’s navn under titlen, og anede i\u00f8vrigt ikke hvem han var. Troede det her var en st\u00e6rk original. De historiel\u00f8se har ogs\u00e5 f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n