{"id":60934,"date":"2019-01-29T13:59:34","date_gmt":"2019-01-29T11:59:34","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=60934"},"modified":"2019-01-29T16:44:49","modified_gmt":"2019-01-29T14:44:49","slug":"i-know-its-over","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/i-know-its-over\/","title":{"rendered":"I know it’s over?"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

En ny dokumentarfilm om Michael Jackson havde premiere i fredags p\u00e5 Sundance Film Festival i Utah. I Leaving Neverland<\/em>, der str\u00e6kker sig over hele fire timer, fort\u00e6ller nogle af de nu voksne b\u00f8rn, Jackson havde sovende hos sig p\u00e5 sin ranch i 80’erne, detaljeret hvordan Mr. King of Pop<\/em> angiveligt forgreb sig p\u00e5 dem. <\/p>\n\n\n\n

Michael Jackson kan af gode grunde ikke forsvare sig mod anklagerne. Men interessant hvordan den efter sigende skr\u00e6mmende detaljerede og derfor p\u00e5 overfladen overbevisende dokumentarfilm vil p\u00e5virke hans efterm\u00e6le, ikke mindst musikalsk. Mener, vil ‘Billie Jean’, ‘Beat It’, ‘Bad’ (uheldig titel set i bakspejlet), ‘Man In The Mirror’ og alle hans andre megahits stadig fylde krydstogtskibenes discohaller, radiob\u00f8lgernes ubekymrethed og s\u00f8lvbrylluppernes gildestuer…?<\/p>\n\n\n\n

Problematikken er ikke ukendt her, da den – dog i mere uskyldig grad – er pr\u00f8vet af de seneste par \u00e5r omkring Morrissey, hvis voldsomme h\u00f8jredrejning og forstokkede Brexit-nationalisme har gjort hans nyere plader (med h\u00f8rbart bittert drag om Moz-munden) sv\u00e6rt spiselige for mange af os. Vi har dog stadig The Smiths og hans f\u00f8rste 90’er-solo\u00e5r at lytte p\u00e5, alts\u00e5 al den musik der blev lavet f\u00f8r hans agenda blev s\u00e5 forandret.<\/p>\n\n\n\n

Den luksus har Michael Jackson’s tilh\u00e6ngere ikke, for King of Pop<\/em>‘s musikalske storhedstid falder tidsm\u00e6ssigt sammen med de mere end blot antydede p\u00e6dofile overgreb. Vi har f\u00f8r diskuteret her, om v\u00e6rket kan skilles fra dets afsender. Et sp\u00e6ndende sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor hjernen og hjertet ikke altid n\u00e5r til samme svar. Det ville v\u00e6re ufatteligt kedeligt hvis vi kun kunne nyde v\u00e6rker af kunstnere, der moralsk og holdningsm\u00e6ssigt er et spejlbillede af os selv. Omvendt kan forskelligheden – og det konkrete scenarie den tegner op – ogs\u00e5 blive for<\/em> uappetitlig. Her er The Smiths, mens alt endnu var sundt og godt… <\/p>\n\n\n\n