<\/p>\n
I forg\u00e5rs, torsdag d. 3. august 2006, tabte Arthur Lee kampen mod leuk\u00e6mien. Han blev 61.<\/p>\n
Arthur Lee var sanger og sangskriver i den multietniske tressergruppe Love, der is\u00e6r vil v\u00e6re husket for mesterv\u00e6rket Forever Changes<\/em>. Musikken p\u00e5 dette album var r\u00e5 og forfinet med inspiration fra Jimi Hendrix, flamenco, folkemusik og f\u00f8rst og fremmest britisk pop. Mange hvide briter ville gerne lyde som sorte amerikanere. Arthur Lee var det modsatte – en sort amerikaner, der ville lyde som en hvid brite. Og det lykkedes til overm\u00e5l. Man kan h\u00f8re hans indflydelse p\u00e5 britisk rock hos f.eks. Led Zeppelin, Echo and The Bunnymen og Manic Street Preachers.<\/p>\n Arthur Lees senere karriere blev en nedtur med f\u00e6ngselsophold, der ikke blev f\u00e6rre eller kortere af den absurde three strikes and you are out<\/em>-regel, som g\u00e6lder i Californien. Til sidst slap han ud og kunne igen turnere. Han blev ved at skrive nye sange, men det var altid sangene fra Forever Changes<\/em>, folk kom for at h\u00f8re.<\/p>\n