<\/p>\n
P\u00e5 engelsk har man et udtryk, guilty pleasure<\/em>, der d\u00e6kker over noget, man ikke burde kunne lide p\u00e5 grund af sin s\u00e5kaldt gode smag – og derfor skammer sig over at kunne lide. Det britiske blad Q har i sit seneste nummer en liste over 25 albums, der falder i denne kategori. Her er den:<\/p>\n 1. Meatloaf – Bat Out Of Hell Selv har jeg faktisk kun listens nummer 1, som er en \u00e6gte guilty pleasure<\/em> for mig. Da jeg startede i gymnasiet i 1979, var det d\u00e9t album, alle andre h\u00f8rte (og jeg k\u00f8bte 15 \u00e5r senere). \u00c5ret efter snakkede nogle af de samme mennesker om Klich\u00e9, Stiff Little Fingers, Siouxsie and the Banshees osv. At h\u00f8re “Bat Out Of Hell” f\u00f8rer mig derfor tilbage til en fjern, ureflekteret tid. Roy Bittan og Max Weinberg fra E-Street Band er med, og Todd Rundgren har produceret. Det er ikke med andre ord ikke rene amat\u00f8rer uden kredibilitet, men resultatet er en gang fascinerende pomp og svulstighed. Jeg kan bedst lide balladerne.<\/p>\n Og n\u00e5 ja, s\u00e5 har jeg faktisk et album med Counting Crows, This Desert Life<\/em>, og et par stykker med Eurythmics og a-Ha. Counting Crows-albummet er imidlertid ikke et, jeg skammer mig over at eje (og det er produceret af David Lowery og Dennis Herring fra Camper van Beethoven\/Cracker). Ej heller skammer jeg mig over Eurythmics og a-Ha, der faktisk lavede fremragende pop. Engang fik jeg tilmed et Dire Straits-album for\u00e6ret, og selv ikke d\u00e9t bragte forargelsen frem hos mig. Mark Knopfler har sine \u00f8jeblikke, omend han ca. 90% af tiden keder mig ihjel.<\/p>\n Hvad er s\u00e5 mine \u00e6gte skamfulde forn\u00f8jelser ud over Bat Out Of Hell<\/em>? F\u00f8rst og fremmest Gnags, som de l\u00f8d omkring 1980. Jeg kan godt lide Safari<\/em> og X<\/em>. Bagefter degenererede de til hyggerock. Ogs\u00e5 Mike Oldfield i starten af hans karriere m\u00e5 jeg tilst\u00e5 at kunne lide – fra Tubular Bells<\/em> frem til omkring Incantations<\/em>. Bagefter degenererede han til pomp og ligegyldighed – egentlig lidt som Radiohead.<\/p>\n P\u00e5 s\u00e6t og vis er Muse ogs\u00e5 en skamfuld forn\u00f8jelse. Det er rendyrket stadionpomp med science-fiction tekster, falsetvokal og utilsl\u00f8ret instrumentlir – en slags moderne udgave af Rush eller Yes tilsat opstyltede elementer fra senere pop og rock (U2, Prince, Radiohead osv.). Men et eller andet g\u00f8r at jeg har taget Black Holes and Revelations<\/em> til mig og faktisk har h\u00f8rt det en del.<\/p>\n For l\u00e6nge siden delte jeg lejlighed med Eduardo fra Colombia (hvis du l\u00e6ser dette, Eduardo, s\u00e5 skriv!) og da gik det op for mig at man i Latinamerika ikke har samme reservationer om god smag. Her kan d\u00f8gnfluer som Glenn Medeiros og Gloria Estefan trives side om side med Echo and the Bunnymen og The Clash og prog-monstre som Emerson, Lake and Palmer.<\/p>\n Nu over til folket. Denne blog har over 300 registrerede bruger (hvoraf adskillige tilsyneladende hedder Jane Flauensgaard). Hvad gemmer skabene derude?<\/p>\n Og hvad med min medforfatter? (Vi ved godt det med Sandra.)<\/p>\n
\n2. Supertramp – Breakfast In America
\n3. Hall & Oates – Private Eyes
\n4. Def Leppard – Hysteria
\n5. Billy Joel – The Stranger
\n6. ZZ Top – Eliminator
\n7. INXS – Kick
\n8. Dire Straits – Making Movies
\n9. Simply Red – Stars
\n10. Phil Collins – Face Value
\n11. Electric Light Orchestra – Out Of The Blue
\n12. The Traveling Wilburys – Vol 1
\n13. Rush – Moving Pictures
\n14. Eurythmics – Revenge
\n15. Journey – Escape
\n16. Blue \u00d6yster Cult – Agents Of Fortune
\n17. Counting Crows – August And Everything After
\n18. UB40 – Labour Of Love
\n19. Genesis – Invisible Touch
\n20. Big Country – The Crossing
\n21. Men At Work – Business As Usual
\n22. Richard Harris – A Tramp Shining
\n23. Steve Miller Band – Fly Like An Eagle
\n24. a-ha – Hunting High And Low
\n25. Terence Trent D’Arby – Introducing The Hardline According To…<\/p>\n