\nH\u00e9r, det har jeg ialfald. Men ikke konservativ punk som Offspring, der ligner og lyder som nogens forstemte farbr\u00f8dre kl\u00e6dt ud som Muppet Show-Sex Pistols. Ej heller retro punk som Green Day, med fuck dit og fuck dat og fuck you very much hele vejen hen til US$-banken. Nix, det er kun stort n\u00e5r et band spiller med fire-spirit og overbevisning, uden at sk\u00e6ve til hvordan punk SKAL lyde, SKAL se ud, og uden at give en k\u00e6ft for hvad MTV-stationernes playlistpr\u00e6sidenter vil synes. Det kl\u00e6der ikke punk at t\u00e6nke forretning.<\/p>\n
Netop nu, hvor s\u00e5 meget i det s\u00e5kaldte offentlige rum er mere glat og ensrettet end nogensinde, hvor kloden lever i bedste krig, forn\u00e6gtelse og undertrykkelse, og hvor min egen business – underholdningsindustrien – er s\u00e5 pisse behagesyg og ber\u00f8ringsangst, er det inspirerende, n\u00e5r bare nogle f\u00e5 indenfor den indimellem siger det rigtige HERTIL, STOP! og dermed g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af mainstreams uskrevne regler for accept og samarbejde. Som nu Neil Young gjorde tidligere p\u00e5 \u00e5ret, da han udsendte sit anti-Irakkrigsalbum Living With War. Det album var ikke velset i USA, for Young udstillede p\u00e5 det den dobbeltmoralske, glansbillede-rosenr\u00f8de selvopfattelse, man som nation ejer derovre. Her hos os selv i DK kunne det sikkert ogs\u00e5 v\u00e6re mest harmonisk hvis vi alle flettede t\u00e6er med Rasmus N\u00f8hr og hans slags, men nej for satan, alt det pis er hult, har intet hold i andet end \u00e5ndelig fattigdom og resignation. Vi har brug for proteiner, ikke sj\u00e6leforladt junkfood igen og igen og igen. Den underholdning, der ikke p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de t\u00f8r s\u00e6tte holdning p\u00e5 spil, er i bedste fald intetsigende ligegyldig.<\/p>\n
Her kommer amerikanske The Thermals ind i billedet. Den amerikanske trio udsendte i mandags sit 3. album The Body, The Blood, The Machine, en uhyre f\u00e6ngende samling sange, i langt st\u00f8rre musikalsk g\u00e6ld til Pixies end Ramones, der forestiller sig hjemlandet USA styret af kristne fascister, og fokuserer p\u00e5 behovet samt mulighederne for at undslippe netop det mareridt – den problematik er vel i\u00f8vrigt ikke s\u00e5 fjern fra the real world, er den? Omkring The Thermals st\u00e5r der meget rammende i en nypostet amerikansk web-anmeldelse, at deres musik lyder pr\u00e6cis som punk rock b\u00f8r i 2006; intelligent, kompromisl\u00f8s og virkelig, virkelig pissed. Anger is an energy, vr\u00e6ngede PIL’s John Lydon for mange \u00e5r siden, p\u00e5 en m\u00e5de s\u00e5 man ikke kunne betvivle rigtigheden af det udsagn. Og vrede er der masser af her, p\u00e5 et kort, hurtigt album med fr\u00e6sende guitarer og skarp, direkte sang. Jeg g\u00f8r mig ingen illusioner; The Body, The Blood, The Machine \u00e6ndrer selvf\u00f8lgelig ikke nogetsomhelst. Men den udg\u00f8r et tiltr\u00e6ngt frirum, en oase midt i vores mismods \u00f8rken.<\/p>\n
“God reached his hand \/ down from the sky \/ he flooded the land \/ then he set it afire. \/ He said, “Fear me again, \/ know I’m your father. \/ Remember that no one \/ can breathe underwater.””
\n<\/p>\n