{"id":64699,"date":"2020-01-05T16:52:14","date_gmt":"2020-01-05T14:52:14","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=64699"},"modified":"2020-01-06T00:09:58","modified_gmt":"2020-01-05T22:09:58","slug":"joyride-berlin","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/joyride-berlin\/","title":{"rendered":"Joyride Berlin"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er i disse dage 15 \u00e5r siden Nikolaj N\u00f8rlund og jeg en eftermiddag i hans Volvo-stationcar, tungt l\u00e6sset med instrumenter, k\u00f8rte mod Berlin. Over en uges tid indspillede vi i Tritonus Studio p\u00e5 Schlesische Strasse i Kreuzberg de sange, der skulle blive til mit f\u00f8rste soloalbum. Fra K\u00f8benhavn blev de bedst t\u00e6nkelige musikere fl\u00f8jet ind: Rune Kjeldsen guitar, Nicolai Munch-Hansen bass, Jacob Hoyer trommer og LS’s egen Mikkel Damgaard p\u00e5 klaver, Hammond-orgel, glockenspiel og div. vintage keyboards. De fire boede i en lejlighed ovre mod Sch\u00f6neberg, mens N\u00f8rlund, tekniker Morten Bue og jeg holdt til lige ved Kottbusser Damm, hvor vi samlede kr\u00e6fter og h\u00f8rte vores to referenceplader i denne periode; Interpol’s Antics<\/em> og David Bowie’s Diamond Dogs<\/em>. Vi m\u00f8dtes i Tritonus, der l\u00e5 inde i en typisk berlinsk 2. bagg\u00e5rd p\u00e5 4. sal, hver morgen kl. 10, og k\u00f8rte s\u00e5 derudaf. I mods\u00e6tning til LS’s arbejdsmetoder p\u00e5 det tidspunkt var der her tale om takes<\/em>, alts\u00e5 at hele bandet spillede og optog sange samtidig, med hvad det kan give af dynamik og liv. Den metode var dernede en decideret befrielse for mig, dels fordi musikere af omtalte f\u00f8rste klasse er en fryd at h\u00f8re p\u00e5 i samspil, men da is\u00e6r fordi jeg selv kom direkte fra et band i nedbrud over LS’s dengang s\u00e5 endel\u00f8se samleb\u00e5ndsarbejde. Planen i Tritonus var at n\u00e5 i gennemsnit to numre pr. dag, s\u00e5 koncentration og travlhed herskede. Vi havde sammen tr\u00e6net materiale sporadisk hjemmefra, s\u00e5 der ikke skulle spildes meget studietid p\u00e5 akkorder og infrastruktur, men istedet v\u00e6re fokus p\u00e5 arrangementer og overordnet feeling. Og det blev intenst, men ogs\u00e5 ret festligt. Hver dag, n\u00e5r den arbejdsm\u00e6ssige konklusion n\u00e6rmede sig, var studiets uudt\u00f8mmelige supply af Beck’s Bier forl\u00e6ngst kommet i anvendelse. Nogle aftener fik vi noget at spise f\u00f8rst, andre r\u00f8g vi direkte ud p\u00e5 barer; enten den lokale Cake Club (som nu netop er lukket) lige nedenfor, Nick Cave’s gamle stamsted Wiener Blut eller sailorbaren Die Ankerklause. For rytmegruppen fortsatte fejringen af de godt fremskridende indspilninger ofte l\u00e6ngere; et par morgener i studiet dukkede de op i taxi fra \u00d8stberlin uden at have fanget nogen s\u00f8vn. Efter igang en lille uge, som hele vejen havde de frostkolde rammer kun Berlin kan levere dem, kom LS-fotograf Morten Larsen k\u00f8rende ned og hang ud med os. En s\u00f8ndag morgen tog han og jeg ud i byen for at tage en r\u00e6kke billeder. Ja, m\u00e5ske han kunne fange noget, der kunne bruges som coverfoto til det kommende album. Efter at have klapret t\u00e6nder udend\u00f8rs i morgentyste Kreuzberg, endte vi nede i den gamle og da endnu fungerende Tempelhof-lufthavn. Dens historiske og smukke indre l\u00e5 den s\u00f8ndag formiddag ligehedes helt blottet for mennesker, og lignede fra f\u00f8rste skud det pladecover, den siden skulle blive til.<\/p>\n\n\n\n

Hjemme igen i K\u00f8benhavns almindelige verden overdubbede vi i Black Tornado ude p\u00e5 B&W og i Sauna p\u00e5 HC \u00d8rstedsvej, hvor albummet ogs\u00e5 blev mixet. Coveret blev til i t\u00e6t samarbejde med Moneypenny, og titlen gav nemt sig selv efter LS’s k\u00f8ren i gr\u00f8ften p\u00e5 klassisk vis \u00e5ret f\u00f8r. Var jeg bange for at fejle helt alene? Ikke s\u00e5vidt huskes, og slet ikke da vi f\u00f8rst kom igang med at indspille nede i Tritonus, for da stod det hurtigt klart, at disse sange og deres nyfundne udtryk nemt kunne b\u00e6re. Alligevel var der selvf\u00f8lgelig anmelderne og den officielle modtagelse at v\u00e6re nerv\u00f8s for. En solodebutant har af alle mest brug for al den medvind og moralske luft under vingerne, en god modtagelse kan give. Og her var der ovenik\u00f8bet s\u00e5 langt mere p\u00e5 spil, da dette album samtidig var det centrale partsindl\u00e6g fra min side i LS’s interne krig, der ikke mindst handlede om arbejdsmetoder. S\u00e5 de seks hjerter p\u00e5 forsiden af Politiken p\u00e5 udgivelsesdagen f\u00f8st p\u00e5 sommeren gjorde godt. Men hey, Vejen Hjem Fra Rocknroll<\/em> er heldigvis s\u00e5 meget mere end det. Det album vil via sin tilblivelse, sine sange – og den modningsproces de udgjorde – st\u00e5 som et af de tre-fire LS\/JU-albums, jeg er mest stolte af.<\/p>\n\n\n\n