{"id":6624,"date":"2009-05-10T21:25:35","date_gmt":"2009-05-10T19:25:35","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=6624"},"modified":"2009-05-10T21:25:35","modified_gmt":"2009-05-10T19:25:35","slug":"gensyn-med-vennerne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/gensyn-med-vennerne\/","title":{"rendered":"Gensyn med vennerne"},"content":{"rendered":"

\"magical_mystery_tour\"<\/a><\/p>\n

I dag skulle familien have jordb\u00e6r til dessert, og min hustru begyndte at fort\u00e6lle om dengang hun plukkede jordb\u00e6r i sin skoletid. D\u00e9t var undskyldning nok for mig til at grave en cd frem med… n\u00e5 ja, “Strawberry Fields Forever”.<\/p>\n

Jeg endte med at h\u00f8re hele Magical Mystery Tou<\/em>r for f\u00f8rste gang i lang tid. P\u00e5 denne blog har The Beatles af og til f\u00e5et rigeligt med knubs. Men da jeg h\u00f8rte albummet igen i dag med friske \u00f8ren – men med sange, jeg kan udenad – gik det igen op for mig hvor gode de fire herrer fra Liverpool var. \u00a0Sgt. Pepper <\/em>er jeg ikke n\u00e6r s\u00e5 begejstret for som det album, der kom f\u00f8r (Revolver)<\/em> og d\u00e9t, der kom efter –\u00a0Magical Mystery Tour. <\/em>Eksperimenterne er ikke helt s\u00e5 radikale som p\u00e5 Sgt. Pepper<\/em>, og sangskrivningen er (synes jeg) faktisk en tand bedre.<\/p>\n

Der er selvf\u00f8lgelig masser af grupper, der st\u00e5r i dyb g\u00e6ld til The Beatles – Oasis er nok det mindst subtile eksempel, men der er ogs\u00e5 en h\u00e6rskare af amerikanske navne som Wilco, Redd Kross, Cotton Mather og hele Elephant 6-sl\u00e6nget (Apples In Stereo m.fl.), der tager fat i hvert deres aspekt af Beatles-universet. Mange af disse beundrere holder jeg meget af, men vi har det med at glemme, at Lennon\/McCartney\/Harrison\/Starkey var foruds\u00e6tningen – dybt, dybt originale og et eksempel p\u00e5, hvad der sker n\u00e5r kreativiteten kan flyde frit.<\/p>\n

Ligesom andre af de bedste bands tog de deres inspirationskilder, der var mange og forskellige, og skabte noget nyt ud fra dem. The Clash forenede rockabilly, punk, dub og soul (og sikkert mere end d\u00e9t). Bruce Springsteen lod Bob Dylan og Woody Guthrie m\u00f8de Phil Spector og Van Morrison. The Beatles lod Motown, Chuck Berry og Elvis m\u00f8de music hall, Lewis Carrolls absurde univers og den s\u00e6rlige nordengelske blanding af melankoli, humor og fandenivoldskhed.<\/p>\n

Alt d\u00e9t, vi tager for givet i dag – at et band skriver sine egne sange, har et t\u00e6t samarbejde med produceren, laver deres hovedv\u00e6rker mens de er i sidste halvdel af tyverne – d\u00e9t opstod med The Beatles, det f\u00f8rste “moderne” band.<\/p>\n

Ogs\u00e5 The Clash, Bruce Springsteen og mange andre efter dem har haft deres storhedstid, mens de var sidst i tyverne. Det m\u00e5 v\u00e6re en magisk alder!<\/p>\n

Summen var ogs\u00e5 her st\u00f8rre end delene; is\u00e6r George Harrison havde gode ting i \u00e6rmet bagefter, og ogs\u00e5 de f\u00f8rste af John Lennons soloalbums kan jeg lide. Men de overgik aldrig hvad de lavede dengang.<\/p>\n

At The Beatles s\u00e5 siden er blevet kanoniseret, kommercialiseret og gjort kedelige ved omklamring er \u00e6rgerligt. Men at h\u00f8re musikken “som den er”, som jeg gjorde det i dag, se d\u00e9t er noget helt s\u00e6rligt!<\/p>\n

<\/fb:like><\/div>
<\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I dag skulle familien have jordb\u00e6r til dessert, og min hustru begyndte at fort\u00e6lle om dengang hun plukkede jordb\u00e6r i sin skoletid. D\u00e9t var undskyldning nok for mig til at grave en cd frem med… n\u00e5 ja, “Strawberry Fields Forever”. Jeg endte med at h\u00f8re hele Magical Mystery Tour for f\u00f8rste gang i lang tid. … L\u00e6s videre Gensyn med vennerne<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n