{"id":66466,"date":"2020-06-20T15:49:03","date_gmt":"2020-06-20T13:49:03","guid":{"rendered":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/?p=66466"},"modified":"2020-06-21T12:54:38","modified_gmt":"2020-06-21T10:54:38","slug":"tilfaeldet-the-stranglers","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/tilfaeldet-the-stranglers\/","title":{"rendered":"Problemet The Stranglers"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Var meget p\u00e5 The Stranglers som teenager. Faktisk var deres ‘(Get A) Grip (On Yourself)’ et af de f\u00f8rste 5-6 punknumre, jeg overhovedet h\u00f8rte, s\u00e5 de indtog straks en central plads. Investerede entusiastisk i debuten Rattus Norvegicus<\/em> (1977), <\/em>opf\u00f8lgeren No More Heroes<\/em> (1977) og Black and White<\/em> (1978), alle tre s\u00e6regne albums med stor stilistisk diversitet og en sj\u00e6lden musikalsk dygtighed indenfor punkens dengang endnu s\u00e5 sn\u00e6vre rammer. <\/p>\n\n\n\n

Men allerede da, midt i teenage-hengivenhed til dem, l\u00e5 det i luften, at The Stranglers ogs\u00e5 havde en anden side. For hvor bands som The Clash, The Ramones, The Jam, ja, selv Sex Pistols fremstod for os kids som en slags \u00e6ldre og k\u00e6rligt opl\u00e6rende\/informerende storebr\u00f8dre – ja, m\u00f8dte selv dengang The Ramones og The Clash, og de var trods deres punk-heftighed virkelig enormt…s\u00f8de! – s\u00e5 var The Stranglers mere den indebr\u00e6ndte onkel, familiens sorte f\u00e5r, ham der kunne v\u00e6re r\u00e5, ubehagelig og ondskabsfuld uden at g\u00f8re sig det mindste umage. <\/p>\n\n\n\n

The Stranglers’ karikerede kvindesyn var allerede dengang til debat, bandet t\u00e6vede musikjournalister som havde anmeldt dem d\u00e5rligt, og de holdt konfronterende koncerter, der ofte endte i slagsm\u00e5l og h\u00e6rv\u00e6rk. The Stranglers fremstod ofte mindre udadtil som et band end som en bande, fire semi-hools, hvis primitive r\u00e5hed altid l\u00e5 og ulmede, selv i bandets p\u00e5 overfladen indimellem overraskende stemningsforfinede musik. <\/p>\n\n\n\n

Derfor naglede The Guardian det s\u00e5 perfekt da de i deres nekrolog f\u00f8rst i maj for The Stranglers’ corona-afd\u00f8de keyboardvirtuos Dave Greenfield havde f\u00f8lgende overskrift: Dave Greenfield: putting beauty at the rotten heart of the Stranglers<\/strong><\/em>. For det var jo s\u00e5dan det var, skulle man v\u00e6re \u00e6rlig overfor sig selv; The Stranglers’ bankende hjerte var sin vitalitet tiltrods pilr\u00e5ddent. <\/p>\n\n\n\n

Jeg opgav efter de tre f\u00f8rste albums Guildford-bandet som mere end afstandsuforpligtende guilty pleasure, men m\u00e5 stadig tilst\u00e5 et vist musikalsk bl\u00f8dt punkt for vel 10-15 af de numre fra dem, der kommer med den s\u00e5 s\u00e6rt kortluntede sk\u00f8nhed. ‘All Roads Leads To Rome’ fra Feline<\/em> (1983) – bandets overraskende vellykkede plyndringstogt ind i den tids nye synthbaserede popmusik – er et af dem…<\/p>\n\n\n\n

\n