![\"sonic_youth-the-eternal-album_art\"](\"http:\/\/www.jensunmack.dk\/wordpress-3\/wp-content\/uploads\/2009\/05\/sonic_youth-the-eternal-album_art.jpg\" "\\"sonic_youth-the-eternal-album_art\\"")
<\/p>\n<\/p>\n
Det buldrer straks og brager, knitrer h\u00f8jt og glitrer, som det ikke har gjordt meget l\u00e6nge. Sonic Youth har p\u00e5 de seneste plader lydt mere tilbagel\u00e6nede, ja ofte t\u00e5lmodigt rolige. Men The Eternal, NYC-bandets vistnok 16. (!) album smider atter det eksplosive spr\u00e6ngstof p\u00e5 b\u00e5let, der ogs\u00e5 br\u00e6ndte ild p\u00e5 hovedv\u00e6rker som Sister (1987), Daydream Nation (1988), Goo (1990) og Dirty (1992).<\/p>\n
Sonic Youth er slet ikke for alle og enhver. Ikke sj\u00e6ldent har deres udgivelser v\u00e6ret mere p\u00e5 tv\u00e6rs end overhovedet godt er, og mange lyttere er blevet sat ufrivilligt af undervejs, irriteret af flagrende st\u00f8jcollager som labyrintlignende freeformforl\u00f8b, uden \u00e5benbart m\u00e5l eller mening. Men n\u00e5r allerbedst har Sonic Youth omvendt form\u00e5et sammenh\u00e6ng mellem dette l\u00f8st henkastede, det kommunikativt direkte og nogle huggende sk\u00e6ve pophooks. Ikke pop som konventionel f\u00e6lles overtalelse, men som referenceleget\u00f8j, som livsvedh\u00e6ng.<\/p>\n
The Eternal, der udgives 9. juni er en genindvinding af Sonic Youth’s tabte storform. Vel var forg\u00e6ngeren Rather Ripped (2006) en godkendt plade, men havde ogs\u00e5 en umiskendelig aura af lettere livsudmattet aft\u00e6gt over sig. The Eternal kommer p\u00e5, anderledes upfront, begavet med ny energi, kamplyst og nogle af de mest skaml\u00f8st catchy sange, dette band nogensinde har udgivet.<\/p>\n
Der er de racende akkordkurver med placeringskamp, som i den str\u00f8mlinede \u00e5bningssang ‘Secret Trickster’ og basriff-l\u00f8ftede ‘What We Know’. Der er gnistrende og vildt arrangerede guitarer, som flere steder positivt giver mindelser om et uptight moderne Television. Der er sangforl\u00f8b i enkel melodi, endda i regul\u00e6re A- og B-stykker. Og indimellem er de langstrakte instrumental-dominerede flows, f.eks. i afslutningshymnen ‘Massage The History’, der som resten af albummet pr\u00e6senterer musik af en anden og bedre verden.<\/p>\n
Et af SY-medlemmerne udtaler i et interview, den nye plade for ham lyder som en Sonic Youth-greatest hits-plade, bare med helt nye numre. Mere pr\u00e6cist kan The Eternal nok ikke beskrives – s\u00e5 vellykket fremst\u00e5r den.<\/p>\n