\nSet fra dette beskyttede v\u00e6rksteds sj\u00e6ldne vinduer, synes den nye uges mest sp\u00e6ndende albumudgivelse at v\u00e6re sophomore-pladen med The Veils, Nux Vomica. The Veils debuterede for tre \u00e5r siden med The Runaway Found, en opm\u00e6rksomhedskr\u00e6vende og forstyrrende skizofren aff\u00e6re, der balancerede mellem lidt for ordin\u00e6re, n\u00e6sten britpopagtige uptempo-sange og s\u00e5 en r\u00e6kke undersk\u00f8nne, kuperede ballader, sunget hjem af unge, new zealandske Finn Andrews. The Veils tog en enkelt tour, der bl.a. omfattede en temperamentsfuld aften i Lille Vega, og s\u00e5 var det allerede forbi, i opl\u00f8sningens tegn.<\/p>\n
Lige indtil nu, hvor Finn Andrews har f\u00e5et samlet en ny udgave af The Veils og indspillet de ti sange der udg\u00f8r Nux Vomica. Og det drama, m\u00e5ske nok Andrews’ st\u00f8rste aktiv, som f\u00f8rst trak opm\u00e6rksomhed p\u00e5 The Runaway Found, lever heldigvis ogs\u00e5 i bedste velg\u00e5ende her; sange tumler med m\u00e6gtig kraft, kor synger l\u00e6ngsel, klaverer sp\u00e6ndes h\u00e5rdt for, guitarer sk\u00e6rer ind, og Andrews’s s\u00e5 udtryksfulde stemme leder med lys og lygte efter sin ejers lykke, s\u00e5 fjern, s\u00e5 n\u00e6r. Navne som The Triffids, Echo & The Bunnymen, The Waterboys, The Bad Seeds ligger lige for i tradition, men skal n\u00e6sten ikke n\u00e6vnes, da The Veils’ med disse nye sange s\u00e6tter fingeraftryk, der s\u00e5 godt som overfl\u00f8digg\u00f8r relevansen af en snak om stilistisk arv.<\/p>\n
Som man indimellem kan blive tr\u00e6t – nej? – af tidens mest succesfulde indie-bands, med deres ofte shiny-shiny distance og MTV-sarkasme, s\u00e5 er her en anderledes flok, der insisterer p\u00e5 udelukkende at vise store film p\u00e5 det helt brede l\u00e6rrede – ret s\u00e5 uncool for sure, men alt andet end kedeligt eller uvedkommende. Too much of a good thing can be absolutely wonderful, udtalte k\u00f8leskabet Diana Ross engang. Gad vide om det var The Veils’ ekstravagante tilgang hun havde i tankerne…?!<\/p>\n