\nFor nyligt udkom soundtracket til koncertfilmen I’m Your Man, hvor en r\u00e6kke internationale artister – mange af dem med efternavnet Wainwright – p\u00e5 en australsk aften fortolker sange af singersongwriter-sortsynets grand old man, Leonard Cohen. Soundtrackets kvalitet er, for nu at sige det diplomatisk, svingende, selvom specielt Nick Cave’s pr\u00e6station p\u00e5 titelsangen n\u00e6sten alene er indgangsprisen v\u00e6rd. Men det er ligemeget. Hvad der vil fort\u00e6lles her er, at Leonard Cohen p\u00e5 det obligatoriske fotoportr\u00e6t p\u00e5 coveret, n\u00e6ten overskygges af en vis Bono Vox. Ja, ham vores opm\u00e6rksomhedssyge ven fra U2. Hvilket m\u00e5ske ikke er s\u00e5 kl\u00e6deligt – Bono’s omklamren af alt der udstr\u00e5ler autencitet er efterh\u00e5nden legendarisk – men alligevel siger mere end ord kan, om Leonrad Cohen’s velfortjente status som absolut kunstnerisk elite indenfor en branche, der ellers sj\u00e6ldent s\u00e6tter pris p\u00e5 sine egne uhm…moralske vindere mens de er i live. D\u00e9t er Leonard Cohen, der i dag fejrer sin 72 \u00e5rs f\u00f8dselsdag – long may he run!<\/p>\n