\n“I don’t do happy. I do angry or sad”. S\u00e5ledes st\u00e5r der \u00f8verst p\u00e5 romantikeren Nick Cave’s MySpace-side. Og sandt at sige er det som oftest det temperamentsfulde, fra den ulmende gl\u00f8d til eksplosionsbranden, der er blevet doseret fra hans red right hand. Ikke mange kan som Nick Cave skrive og synge den traditionelle k\u00e6rlighedssang s\u00e5 direkte og intenst. Og i en form, der med sit klassiske klaverspil og sine floromvundne sprogbilleder, egentlig fremst\u00e5r decideret umoderne, er det noget af en bedrift, at Cave, med sin helt personlige sans for det dramatiske, for det indlevende, for den voksende gr\u00e5 sky p\u00e5 den bl\u00e5 himmel, igen og igen kan give sine sange s\u00e5 meget vitalitet, s\u00e5 nutidig en relevans. Hans koncert i Operaen for et \u00e5r siden var et brag p\u00e5 samme baggrund. Der tog han et bedsteborgerligt Kulturpris-publikum p\u00e5 sengen, med en voldsomhed ingen syntes forberedt p\u00e5, spyttende, syngende, smadrende sit klaver ud i h\u00f8j, ekspresiv musik som bedst. Kulturministeren var p\u00e5 det n\u00e6rmeste forsvundet ned under sin stol tilsidst. Jo, det var sgu’ kultur – s\u00e5 kan de l\u00e6re det! Og om muligt endnu bedre var det faktisk \u00e5ret f\u00f8r, da han og The Bad Seeds rullede forbi K\u00f8benhavn, Falkoner Salen, en fredag aften. Her brugte Cave samme specielle scenetrick og gjorde massen i den propfyldte sal til direkte modstander\/modtager i de udfarende sk\u00e6bneberetninger, hvor hans gode konstant k\u00e6mper mod det onde, hvor hans onde konstant k\u00e6mper mod det gode. For jo, det er den sang han synger. Og som god vin bliver den bedre og bedre med \u00e5rene. Nick Cave fylder 49 i dag.<\/p>\n