Regul\u00e6r god l\u00f8rdag aften med Mikael Simpson & S\u00f8lvstorm i Vega. Han er en mand af fine nuancer, uanset om det drejer sig om vokalbetoninger i stemningsfulde sange eller stagemoves i glitzende lys. Mine favoritter fra gulvet var umiddelbart husket den dubbede flyvende-t\u00e6ppe-udgave af Bowie’s “Let’s Dance”, “Jeg Kan Se Det, At Du Ved Det”, refrain-klar og f\u00f8rt an af steady distortion-bass, helt enkle “Uren Besked” og den n\u00e6r perfekte “K\u00e6mpe K\u00e6restesorger”. Trentem\u00f8ller var p\u00e5 svajende keyboards et nyt og givende musikalsk input – cool at se Simme ikl\u00e6dt den anderledes lyd.
\n
\nEllers har denne weekends soundtrack her udelukkende v\u00e6ret amerikaneren M. Ward og hans helt nye Post-War-album. Havde aldrig nogensinde h\u00f8rt om manden med det noget gr\u00e5 navn f\u00f8r i torsdags, hvor jeg st\u00f8dte p\u00e5 en lokkende anmeldelse af netop Post-War. K\u00f8bte den – og forg\u00e6ngeren Transistor Radio – og blev givet en oplevelse af de sj\u00e6ldne. Andre der ligeledes har svaghed for Elliott Smith, for Sparklehorse, for Tom Waits, alts\u00e5 for den ikke helt regelrette, ny-amerikanske sangskriver-tradition, vil nemt kunne finde sig beriget gennem M. Ward’s s\u00e5 delikate spindelv\u00e6vssange af fortid, dr\u00f8m, illusion. En b\u00e5de vane- og billeddannende musik, stemningsafspejlet i Post War-coverets brudte, m\u00e6ttede farver – hvem sagde efter\u00e5r?<\/p>\n
PS – Omtalte Sparklehorse er i\u00f8vrigt netop nu ude med deres f\u00f8rste plade i 5 \u00e5r, Dreamt For Light Years In The Belly Of A Mountain, og her er vi desv\u00e6rre ikke helt begejstrede for en flok sange, der deres fantastiske produktion og stemningsfuldhed til trods, er h\u00f8rt bedre, mere opsigtsv\u00e6kkende f\u00f8r fra Sparklehorse’s Mark Linkous. Lidt \u00e6rgeligt…<\/p>\n
PPS – Glemte kun at n\u00e6vne, at M. Ward ogs\u00e5 har sin helt egen udgave af Let’s Dance. Ward’s version, der findes p\u00e5 en anden tidligere udgivelse, er stille og t\u00e6t p\u00e5, med bl\u00f8d akkustisk guitar og – ligesom p\u00e5 hele Post-War – en af de mest beroligende sangstemmer p\u00e5 den her side af M\u00e6lkevejen.<\/p>\n